Vi har kigget på de film, der fik dansk premiere i 2014, og udvalgt vores favoritter du ikke må gå glip af!
2014 har budt på mange spændende film, men hvilke er værd at fremhæve, som skal ses? Vi på redaktionen har udvalgt én film hver, der udgør vores samlet liste af filmfavoritter, som du ikke må gå glip af fra filmåret 2014.
INTERSTELLAR
Christopher Nolan lever op til de skyhøje forventninger med hans sci-fi film Interstellar, der udforsker universet for nye planeter, hvor menneskeheden kan bosætte sig. ‘Interstellar’ tager dig med ud på en storslåede og spektakulær rejse, hvor du bliver bombarderet med indtryk af originale idéer og abstrakte visioner, som mørbanker dit følelsesregister og din intellekt. Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Jessica Chastain og Michael Caine er på rollelisten, som alle gør det fremragende.
HER (HENDE)
Spike Jonzes æstetiske kærlighedsdrama mellem Theodore Twombly (Joaquin Phoenix) og hans styresystem Samantha (Scarlett Johansson) foregår i en utopisk nærfremtid. De emner Jonze tager op, gør at filmen føles forfriskende original og med en masse på hjertet! ’HER’ (Hende) har masser af varme, men samtidig er den også fuld af humor. Kort sagt, et originalt og smukt mesterværk – som tager et fascinerende perspektiv på hvad vores fremtid, som måske endda ikke er så fjern 😉
BOYHOOD
Richard Linklater er kendt for hans realistiske film med stærke dialoger. Det er selvfølgelig også tilfældet i ‘Boyhood’, hvor vi følger den seksårige dreng, Mason (Ellar Coltrane), og hans ujævne opvækst fra en rodet barndom til det selvstændige voksenliv, i en periode der strækker sig over tolv år. Linklater kan næsten få sit publikum til at føle sig som en passiv forældre, der sidder og bliver varm om hjertet i biografsæderne, mens den filmiske adoptivsøn sendes videre ud i livet… Det må man sige, er noget der kræver stor humanistisk forståelse, og ikke mindst talent.
WOLF OF WALL STREET
Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio er i topform i den vellykket film om børsmægleren Jordan Belfort, der på rakettid skaber sig en millionformue på dubiøse transaktioner og aktiemanipulation, som vækker FBI og finanstilsynet interesse. ‘Wolf of Wall Street’ indeholder en masse humor, drugs, sex, cash, vilde fester, drugs, sex, cash, drugs, sex, drugs… ja du får en god fornemmelse af Belforts liv 😉 Tempoet i filmen er orkestreret perfekt af Scorsese og DiCaprio leverer måske sin bedste performance til dato. Hvis du tror, at du ved hvordan man fester, så tag et kig her og vurder selv, om du kan følge med…
FURY
David Ayer, der selv er tidligere millitærmand, har gået efter at skabe en realistisk fortælling om de mænd der hver dag satte sig ned i drabelige metalmaskiner under Hitler’s regime. ‘Fury’ er barsk og brutal i dens enkelthed, og viser krigens arrede ansigt, uden nogensinde at hverken glorificere eller dæmonisere den ene eller den anden side af slagmarken. Og trods det simple plot, er man underholdt fra start til slut, takket være en stigende spænding og store præsentationer hele vejen igennem.
NIGHTCRAWLER
Dan Gilroy har skabt en film, der langsomt kommer krybende som en mørk og truende skikkelse i nattelygternes skær. ’Nightcrawler’ er en fascinerende rejse ned af en sti der snor og drejer sig så meget, at den aldrig helt kan forudsiges. Man efterlades i en nærmest desorienteret tilstand, efter at man har fulgt den skræmmende og alligevel så venlige Lou Bloom; en karakter der er gået fra at stjæle folks private ejendele til at stjæle deres fulde opmærksomhed – og hverken det ene eller det andet gøres på lovlig vis. I takt med at Lou ruller ud for at få optagelser i kassen, ruller pengene ind fra det stigende seertal i flimmerkassen.
GUARDIANS OF THE GALAXY
Der er simpelthen noget forfriskende let og anderledes ved ’Guardians of the Galaxy’. Humoren er helt i top og den tager ikke sig selv alt for seriøs – der er gode action-scener, referencer til ‘Guardians of the Galaxy’ tegneserie fortid, og samtidig er der også en fornemmelse af noget kitsch og genklang af 70/80ernes science fiction/old-school space opera. Mest af alt fungere filmen, fordi karaktererne er så godt lavet og deres dialog sidder lige i skabet med en masse humor! ‘Guardians of the Galaxy’ fremstår som den lidt mere fjollede lillebror til de andre Marvel film.
X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST
Bryan Singer er tilbage som instruktør I den hidtil største X-MEN film nogensinde. I den stjernespækkede ‘X-Men: Days Of Future Past’ kæmper det ultimative team for mutanternes overlevelse hen over flere årtier. Racen er tæt på udryddelse og den eneste chance for at redde fremtiden, er at ændre på fortiden. Med lidt hjælp fra Kitty Pryde (Ellen Page), sendes Wolverine (Hugh Jackman) tilbage til 1973 for at stoppe Mystique (Jennifer Lawrence) inden hun begår et mord, der vil fastsætte, ikke kun mutanternes, men hele menneskehedens skæbne. ‘X-Men: Days Of Future Past’ er en storslået og kanon underholdene tilføjelse til genren som roligt kan anbefales til både X-Men fans, action-junkies og superhelte-newbies.
EDGE OF TOMORROW
Instruktøren Doug Liman åbner op for en historie der kører i loop… sådan da 😉 I en nær fremtid bliver jorden invaderet af aliens (går under navnet “mimikere”), og ingen militær enhed kan stille noget op mod deres angreb. ‘Edge Of Tomorrow’ er i stand til at underholde dem der bare ønsker en god omgang weekends-larm, samt dem der gerne vil have noget de kan tænke lidt mere over, dog uden nogensinde at hoppe over i David Lynch territoriet.
GRAND BUDAPEST HOTEL
Instruktør Wes Anderson insisterer til stadighed på at lave alle sine film, på en selvstændig og særdeles enestående facon. Trods støtten fra større og velkendte distributører, kaster Wes sig alligevel altid stædigt og ensporet ud, i filmprojekter, der langt fra er det typiske publikums dagligdagskost. ’The Grand Budapest Hotel’ er en fortælling om svundne tider, venskaber, mord, fængselsflugt, loyalitet og kærlighed fortalt over tre tidsperioder. ‘The Grand Budapest Hotel’ er en Wes Anderson film på godt og ondt med flotte visuelle scener, fremragende skuespil, en absurd, quirky handling med vemodige undertoner. Du kommer helt sikkert til at trække på smilebåndet undervejs.
DALLAS BUYERS CLUB
Bliv revet med i denne bevægende og dramatiske historie om en mands kamp mod HIV/AIDS i midten af 80’erne; En tid hvor sygdommen kun var kendt som ”bøssesygdommen”. Dallas Buyers Club er baseret på en virkelig hændelse, hvor vi følger Ron Woodroof (Matthew McConaughey), en redneck rodeocowboy som gør sit livs mission til at tage kampen op mod sygdommen og samtidig undergå en massiv personlig udvikling. ‘Dallas Buyers Club’ er meget unik, og gør et flot stykke arbejde med at kaste lys over et vigtigt stykke amerikansk historie. Ikke for at nævne et fænomenalt skuespil af både Matthew McConaughey og Jared Leto, som spiller hver deres roller til UG.
Hvis du skal lave en liste over dine favoritter for 2014, hvordan ser den så ud? Er der en film, som du mener, at vi har overset?