Ny dokumentarserie om Scandinavien Star katastrofen

En ny tv-serie skal forsøge at afklare hvorfor katastrofen, som kostede 159 mennesker livet, aldrig er blevet opklaret. Branden som senere hen viste sig at være påsat, er forblevet en af Skandinaviens største mordgåder og de mange spørgsmål omkring motivet, morderen og efterforskningen er stadig ikke besvarede.

Den nye tv-serie vil tage afsæt i og sætte fokus på, den tragiske historie som fandt sted i foråret 1990, hvor flere brande i løbet af natten, bryder ud på det pakkede passagerskib. Sikkerheds forholdende på skibet var så ringe, at 159 af i alt 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer omkom.

Holdet bag serien, består af journalist for Politiken Lars Halskov, dokumentarfilms instruktør Mikala Krogh og manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig og sammen ønsker de tre, at skabe en skandinavisk dokumentar, som tager et nyt greb om true crime genren. Samtidig har de hyret fotograf Manuel Claro og Kasper Leick til det efterfølgende klippearbejde. Med hjælp fra blandt andet Det Danske Filminstitut, skal der sættes fokus på den samtidshistorie, som havde så stor indflydelse på så mange menneskers liv – overlevende, pårørende, skibs ejere, forsikringsselskaber, myndigheder og så videre.

Serien forventes at have premiere på DR i foråret 2020, hvor den vil markere 30-året for katastrofen.