Hvad handler den om?
Fjerde sæson af True Detective udspiller sig i den fiktive by Ennes, i Alaska. Her forsvinder otte mænd fra et forskningscenter og bliver fundet døde. Snart er to betjente på sagen, der tegner til at blive langt mere omfattende og mørk end først antaget.
Vil jeg anbefale den?
Da jeg fik tilbuddet om at se og anmelde den nye sæson af True Detective, skal jeg blankt indrømme at der gik total fangirl i mig. Jeg elskede de forudgående sæsoner og jeg er dybt fascineret af hvordan serien bygger autentiske landskaber og karakterer op. Men kunne serien leve op til hypen? Efter at have et det første afsnit (som denne anmeldelse baserer sig på), er svaret JAJAJA.
Vi følger to dygtige betjente, som begge kæmper med deres fortid og som har en gammel sag de aldrig fik løst. Nu er de nødt til at arbejde sammen på en sidste sag, som kun de kan løse. Meget er ved det samme, men posen er alligevel rystet. Vores betjente er kvinder og man mærker en feministisk undertone både i vores karakterer og i selve åren i fortællingen. Jodie Foster giver den max som indestængt hård hund, der lukker ned for alt sårbart. Kali Reis er kompleks sammensat, med sit bomstærke ydre der står i modsætning til det komplette følelsesliv man fornemmer hun besidder.
Udover mordgåden, kredser serien om køn og magt, og normative kønsforestillinger udfordres konstant. Da Foster ankommer til gerningsstedet, kaster hun et blik på en sandwich, og kan hurtigt konstatere hvor længe den har stået ude og deraf hvor længe ofrene har været forsvundet- baseret på alle de gamle madpakker hun har fundet i sit barns skoletaske. Hendes husmor-skills er afgørende og det er svært ikke at begejstres for disse små anerkende kip til husmorens (ofte) usynlige arbejde. Men særligt en sexscene gjorde særligt indtryk på mig. Her tvinger Reis sin partner til at få udløsning på trods af at han ikke vil, men hun tager ham på en så voldsom måde at han mister kontrollen. Magtforholdet er byttet om og jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i kroppen, i tvivl om jeg havde været vidne til en karakteropbyggende magtdemonstration, eller et overgreb- eller begge dele. Men nok om symbolik- det første afsnit var hjernedødt spændende, uhyggeligt, mørkt og komplekst og sad i mig i flere dage efterfølgende. Når mordgåden trævles op, forventer jeg at blive blæst bagover af gennemtænkte plots og WTF-moments!
Ennes Alaska, er med sit mørke, kulde og uendelighed, et perfekt baggrundstæppe til en okkult mordforbrydelse. Bagtæppe er en underdrivelse, for vores karakterer fletter sig ind i landskabet, og isen og mørket bliver en forlængelse af deres kroppe og karakterer. Visuelt er den absolut imponerende og det samme kan siges om lydbilledet. Første afsnit er fuldstændig overvældende og spektakulært og jeg glæder mig til at blive suget endnu længere ind i mørket, hemmelighederne, kulden og det okkulte, i det fantastiske True Detective- univers.