Camera film

Filmanmeldelse: The Substance

Har du nogensinde drømt om en bedre, smukkere, måske yngre version af dig selv? Hvad sker der, når den gamle og nye krop skal deles om én bevidsthed?

I den nye body horror film af Coralie Fargeat får man et svar på disse spørgsmål, der ikke er bange for at gå ud i ekstremerne.

Historie

Ungdomsstjern Elisabeth Sparkle (Demi Moore) er begyndt at kunne mærke, at industrien er færdig med hende. Seertallene på hendes træningsprogram er dalende og hendes skruppelløse producer (Dennis Quaid) lægger ikke fingre imellem, at hun er ved at skulle udskiftes.

Camera film

Fravalgt og desperat får Elisabeth tilbuddet om at afprøve en behandling blot kaldet “The Substance”. Midlet lover at splitte individet i to, hvor den nye skabning efter sigende skulle være en bedre version af originalkroppen. Hagen er dog, at individets bevidsthed skal deles mellem de to kroppe, syv dage til hver, for et opretholde balancen, så den “smukke kopi” kan blive vedligeholdt af væske fra originalkroppen.

Balancen viser sig dog at være sværere at vedligeholde, end Elisabeth lige har regnet med. Den yngre version, som hun kalder Sue (Margaret Qualley) begynder at kræve mere og mere tid, da hun lander rollen som den nye hovedperson i træningsprogrammet. Det nye, opgraderede program blive lynhurtigt populært, og Sue begynder at stjæle dage fra Elisabeth.

Herfra går der ikke længe, før det hele eskalerer og Elisabeth/Sue må slås med sig selv i kampen om at bevare sin status som stjerne.

Skuespil

Demi Moore har en af karrierens fedeste roller som Elisabeth. Filmen kommer nådesløst tæt på karakteren, både i sind og krop, og Moore formår at finde en perfekt balance mellem de sårbare og det groteske. Rollen som Elisabeth kræver meget fysisk af Moore, og det må have krævet sit, at turde lægge krop til en karakter, der er så dybt usikker på sig selv.

Moores imponerende portrættering komplimenteres perfekt af Margaret Qualleys skildring af Sue. Hun er målrettet, nådesløs og er fuldkommen klar til at videreføre karrieren, som Elisabeth ikke længere kan opretholde. Qualley skal symbolisere alt, som Moores karakter åbenbart ikke længere besidder i industriens øjne: en vitalitet og sensualitet, der ikke tildeles til kvinder over 50. Rollen som Sue kan ikke have været let at tilgå, for hvert et hjørne af Qualleys krop bliver gransket af kameraet, og hun har fået det utilgivelige job at portrættere den “lækreste” version af den ældre karakter Elisabeth. Hun rammer dog, ligesom Moore, en imponerende balance mellem det sensuelle og det frastødende.

Camera film

Visuelt

‘The Substance’ er fuldkommen propfyldt af visuelle indtryk, fra ultratætte close-up skud af karaktererne til overdådige tv-sets. Hele filmens billedside virker stilet og gennemtænkt i alt fra farve til komposition. Kameraet kommer helt tæt på, faktisk for tæt på i visse tilfælde, hvor man krummer tæerne og får lyst til at holde sig for øjnene når begge udgaver af Elisabeth piner hinanden og dem selv i kampen om at få lov til at føle sig smuk og værdsat af deres ubarmhjertige branche.

De sidste 20 minutter af filmen udskiftes den nøje, nærmest kliniske tilgang til body horror med fuldkommen visuelt vanvid, og det kommer til at være en absolut fornøjelse for alle, med forkærlighed til grotesk body horror at få muligheden for at opleve ‘The Substance’ sammen med andre på det store lærred. Måden, som kroppe bliver forskruet på her kan måle sig med ikoner som ‘The Fly’, ‘The Thing’ eller ‘American Werewolf in London’. Det er vulgært, sjovt og virkelig, virkelig ulækkert.

Musik og lydbillede

Al filmens musik er produceret af Raffertie, som har sammenskruet et dystert electronica-univers, der komplimenterer filmens vilde billedside. Al lyden er skruet helt op til det maksimale, og det forholdsvist simple musik er med til at holde en på kanten af sædet.

Også filmens reallyd er skruet helt op, så det nærmest er karikeret. I en hel scene sidder Dennis Quaids karakter og mæsker sig i pillerejer, og lyden af hans smasken var næsten for meget for sådan en som mig, der kan have tendens til at være en anelse lydsensitiv. Men det er uden tvivl en del af oplevelsen, og lydsiden løfter filmens klamhed til helt nye niveauer.

 

'The Substance' har premiere d. 24. oktober.
Kort fortalt
Body horror genren får en saltvandsinsprøjtning med 'The Substance', som fremviser film- og tv-branchens besættelse af ungdom og skønhed fra sin allermest groteske side. Med dynamiske og imponerende præstationer fra både Demi Moore og Margaret Qualley, er der lagt op til en ulækker, vulgær og sjov portrættering af skønhedsidealernes bagside.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
5