Islam er et af nutidens hotteste debatemner. Er det fredens religion eller djævlens værk? Er Islam og den islamiske livsførelse kompatibel med den vestlige verden? Og hvad med ideologiens mange interne stridigheder? Den sidste del tages der fat i, og en ting er sikkert… Det kommer til at blive kontroversielt.
Historie
Sherin Khankan har været en kendt figur indenfor den danske Islam-debat. Hun er tydeligt en reformist af religionen. Hun bærer intet slør/tørklæde og har nogle helt andre opfattelser af hvad Koranen siger, end mange af hendes muslimske brødre og søstre. Ikke mindst Salafisterne, som anser hende for apostat og kætter. Khankan åbnede for fire års tid siden den første moske for kvinder anført af kvindelige imamer, hvilket indenfor islam er meget kontroversielt. 
Khankan er oppe imod store kræfter og en kæmpe horde af folk, som mener at hun bør bøde for at kalde sig en kvindelig imam i en meget mandsdomineret religion. Khankan prøver at bygge broer, men det ser tit ud som om, at fundamentet for det meste ikke holder. Heller ikke blandt dem som støtter hende og projektet. B.la. fordi at Khankan bruger moskeen til nogle praksisser som ikke er gennemdiskuteret og for nogle af medlemmerne af moskeen for kontroversielle til at blive håndteret.
’Reformisten’ er en meget vigtig dokumentar for nutiden. Den tager emnet som reformation af Islam op, og ligger ingen fingre imellem. Heller ikke i blandt reformisterne selv, der stadig holder fast ved visse konservative meninger/fortolkninger, som hovedpersonen ikke har og er ivrig for at gøre til praksis. Filmen viser en modig kvinde (Khankan), der viser lederskab og slagkraftig handling, men som måske ikke altid bruger den sunde fornuft, når man vil udviklingen. Nogle gange bør man træde to skidt tilbage, for at tage et skidt frem, og det er spændende at se de konflikter som moske-bestyrelsen har.
Dokumentaren giver os et indblik i reformistisk Islam i DK, dens traditioner og mange udsyn som svinger fra person til person. Filmen har meget drama, da opstarten på Khankans drømme-idé om en kvindelig moske ikke er uden mange interne stridheder og hårde diskussioner. Det fede er, at filmskaberen IKKE undviger at vise os disse uenigheder for fuld skrue. Vi får de fleste problematikker serveret, også ting såsom at der heller ikke er styr på organiseringen eller at en af de kvindelige imamer ikke magter at sige fredagsbønnen alligevel. Ingen fingre bliver lagt imellem, og det er forfriskende og personligt!
Visuelt
Marie Skovgaard er kvinden bag filmen, og hun har formået at skabe en solid historie om verdens første kvindelige moske. Hendes stil er uden tvivl dokumentarisk, men der er heldigvis ikke nogle rystelser i billedet. Nej, det kører som smurt og der bevares det nødvendige fokus. Vi kommer helt tæt på Khankan og hendes stærke overbevisninger, og Skovgaard laver faktisk næsten et mesterligt portræt.
Musik og lydbillede
Dokumentaren har sin egen musik, men det er bønnekaldene og andre islamiske lyde, som klart fylder lydbillede. Filmen synes ikke at have nogle lydmæssige fejl, dog var der nogle fejl med underteksterne undervejs, men vi taler om ting i småtings-afdelingen.