‘HER’ er en fascinerende fortælling om kærlighed, der samtidig er forfriskende original med masser af varme og fuld af humor.
Spike Jonze leverer et sandt originalt mesterværk med filmen ‘HER’ (Hende)! Vi var to fra filmpuls, Karen og jeg, og vi forlod begge biografen i en euforisk tilstand. Det er første gang, at tanken overhovedet har strejfet mig, at give en klapsalve efter filmens slutning (jeg gjorde det dog ikke). ‘HER’ (Hende) er nomineret til 5 Oscars, men er kun favorit til en, hvilket er helt ufattelig!
Historie
Vi befinder os i en nær fremtid i et utopisk Los Angeles. Her bor den ensomme og introverte Theodore Twombly (Joaquin Phoenix), der dog er emotionelt begavet og god til at observere og aflæse folk. Det forklarer måske også hans job som skribent hos handwrittenletters.com, hvor Theodore Twombly skriver rørende og personlige breve på vegne af andre mennesker, der har udfordringer med at udtrykke deres følelser. Privat går det ikke super, da ham og hans barndomskæreste Catherine (Rooney Mara) er gået fra hinanden, og tilværelsen er midlertidlig sat på autopilot med arbejde, computerspil og telefonsex med fremmede – et meget ensomt liv.
Theodore Twomblys liv ændrer sig dog, da han vælger at opgradere sit computersystem med OS1, der markedsføres som et avanceret, intuitivt og unikt Operativ System, der vil revolutionere oplevelsen af hvad en computer kan betyde for brugerens hverdag – og det løfte må man sige, at reklamen holder 😉 Efter installationen vælger han en kvindelig stemme, som efterfølgende præsenterer sig som Samantha (Scarlett Johansson). Et nyt “futuristisk” forhold blomstrer, hvor vi som publikum bliver taget med på en forfriskende, sjov og spændende rejse i Amors tegn. Du skal ikke lade dig afskrække af præmissen om kærlighed mellem mennesket og “maskinen/OS”, for der er så mange facetter – og som Theodore Twomblys ven Amy (Amy Adams) siger til ham: “Falling in love is a form of socially acceptable insanity”.
Det at Jonze lader handlingen foregå i en utopisk nærfremtid, og de emner han tager op, gør at filmen føles forfriskende original og med en masse på hjertet! ’HER’ (Hende) har masser af varme, men samtidig er den også fuld af humor. Heldigvis føler vi os ikke belært af Jonze (ikke at det lægger til hans stil overhovedet) i forhold til teknologi og folks måde at leve på – tværtimod! Han er meget neutral, og vi føler, at han prøver at fortælle en “realistisk” kærlighedshistorie, der bestemmer mere end ham, hvor historien tager os hen.
Jonze viser os forholdet mellem Theodore Twombly og hans styresystem på en så realistisk og optimistisk måde, at han får os til at føle os investeret i deres forhold. Fra start til slut omslutter ’HER’ (Hende) dig som en blød, varm sky – hvor vi stille og behageligt svæver afsted med den smukke historie. Lige fra det varme filter i filmen til skuespillernes bløde stemmer og de behagelige toner i musikken.
Skuespil
Alle skuespillerne rammer de rigtige noder. Joaquin Phoenix har ofte dystre og alvorlige roller, men i ’HER’ (Hende) ser vi hans mere følsomme side. Han er en helt igennem almindelig fyr, der har hjertesorger efter sit break-up… som dog ikke har fået beskeden om, at Movember kun er i November 😉 Scarlett Johansson er perfekt i rollen som Samantha. Vi ser hende aldrig på skærmen, men via hendes stemme gør hun Samantha glad, humoristisk, flirtende, sårbar, jaloux, nysgerrig og levende, og sammen med Theodore glemmer vi, at hun “blot” er et styresystem. Tom Hardy blev rost med rette for sin præstation for Baine i The Dark Knight Rises – men tænk på Scarlett Johanssons kæmpe udfordring med at gøre Samantha levende og nærværende! Genialt træk at Samantha ikke bliver visualiseret, da Samantha bliver vores (publikums) egen version/fantasi, som helt sikkert får Samantha til at resonere stærkere.
Amy Adams er hot for tiden i filmbranchen, og det er kun fortjent! Hendes rolle i ‘American Hustle’ er helt anderledes fra denne, hvor hun her imponerer som den lidt “nørdet” og omsorgsfulde ven Amy, Theodore altid kan stole på. På kort tid formår barndomskæresten Catherine (Rooney Mara) og Theodore Twombly (Joaquin Phoenix) at lukke os ind i deres intime sfære, hvor vi som publikum fornemmer deres kærlighed skåret ind til benet, og derfor bliver meget nøgent og ærligt. Rooney Mara har en stor fortjeneste i hendes rolles påvirkning i filmen!
Visuelt
Karen og jeg er begge enige om, at vi får serveret en forbløffende visuel og stilistisk film, der først og fremmest får os til at føle med karaktererne. Selvom vi befinder os i en utopisk nærfremtid, og teknologien selvfølgelig afspejler denne fremtid, så er det alligevel altid historien om kærligheden, der er prioritet 1 for Jonze. Teknologien er mere hjælpemidler, ligesom vi oplever vores hverdag i dag. Jonze ikke er gået helt “futuristisk-banana”, som vi typisk ser i sci-fi genren, men der i mod er alle teknologier en videreudvikling af dagens teknologi.
Det der er så lækkert ved ‘HER’ (Hende), det er den kærlighed Jonze og resten af holdet har lagt i alle detaljerne. Det varmer altid vores filmhjerter, når man kan se, at instruktøren har tænkt over alt og gerne går den ekstra mil for at få det hele perfekt. Det er også det, der gør at teknologien virker så realistisk, og vi køber præmissen. Der er intet overladt til tilfældighederne i filmen. Alt hvad dit øje ser, har sin berettigelse i forhold til stemning, autencitet, farvevalg og komposition af billedet; hvilket virker rigtig godt, da Jonze benytter sig af mange close-up billeder.
Der er benyttet et varmt filter, som er med at give en god stemning, og du føler dig lidt i et drømmende univers – utopi. ‘HER’ (Hende) er meget stilistisk, med referencer fra skandinavisk og japansk design. Der er benyttet et rødeligt tema til Theodore Twombly, som virker rigtig godt. Alle flader er glatte aller et epoxygulv. Selv tøjet har et touch af fremtid, hvor vi specielt lagde mærke til Theodore Twomblys højtaljede bukser – (hvem ved, måske er Simon Cowell forud sin tid, og har en fremtid inden for fashion).
Musik og lydbillede
Scoren er komponeret af Arcade Fire, hvilket igen giver rigtig god mening. Nu har Spike Jonze selvfølgelig rødder fra musikbranchen, og derfor falder det ham nok også naturligt, at musikken skal være et vigtigt element i hans film (ja tak!). Musikken bliver faktisk anvendt aktivt i historiefortællingen, som har en smuk og humoristisk effekt. Tonerne Arcade Fire slår an er følelsesladet på den gode måde (ikke typisk melankoli), og samtidig inkorporerer scoren et drømmende svævende element, der understøtter den flotte visuelle stil.
Stemmerne fra styresystemerne er virkelig også spot on! De er meget varme, men rummer samtidig en klang af en “kunstighed”, som computerstemmer jo besidder. Samanthas (Scarlett Johansson) stemme bliver selvfølgelig mere menneskelig, eftersom Samantha også udvikler sig. Men hun mister stadig ikke “klangen” helt, hvilket er perfekt.