I bedste “Rear Window” stil skaber Joe Wright en thriller om en nysgerrig nabo, som er vidne til et mord. Eller det tror hun i hvert fald. Sandheden viser sig dog at være mere kompleks, end hun tror. Filmen kan ses på Netflix nu.
Hvad handler den om?
Anna Fox lider af agorafobi og har ikke forladt sit hjem i 10 måneder. Til dagligt fylder hun sig med sprut og piller, mens hun spionerer på sine naboer. Da Russell familien flytter ind overfor, falder Anna i snak med parrets dreng, Ethan. Anna mistænker hurtigt Ethans far for at mishandle både Ethan og Ethans mor. Mistanken får Anna til at rette fokus mod Russell-hjemmet, indtil hun en aften bliver overbevist om, at hun er vidne til et mord. Var det virkelig et mord, hun så, eller spillede sprutten og pillerne hende et puds?
Vil jeg anbefale den?
Filmen har alle de klassiske thriller virkemidler, men det hele ringer alligevel en smule hult. Historien er baseret på en bog på over 400 sider af A.J Finn, og historien føles også en anelse for stor til filmen. Anna bruger meget tid alene, men filmen er stadig rig på sidekarakterer – faktisk så mange, at karaktererne virker underudviklede.
Altid pålidelige Amy Adams leverer endnu en fantastisk præstation som den neurotiske fritids-alkoholiker, Anna. Sammen med et intet mindre end fremragende cast – Gary Oldman, Julianne Moore, Jennifer Jason Lee – formår hun at holde liv i de ellers lige lovligt dramatiske replikker.
På trods af filmen næsten udelukkende tager plads i et afdanket hus, kan billedsiden trods alt stadig hamle op med de fleste store produktioner. Sammen med fotografen Bruno Delbonnel skaber Joe Wright billeder, som er delvist Hitchcock, delvist Hollywood, men derudover helt deres egne. Billederne formår at fange Hitchcocks strenge blik for suspense og samtidig bibeholde noget af Hollywood magien.
Filmens måske største problem er, at Annas detektivarbejde går i stå. Mod slutningen er det mere tilfældigheder end hendes behov for at kende sandheden, som leder hende til at opklare mysteriet. Passive karakterer fungerer aldrig lige så godt som aktive og især ikke i en thriller. Her ender Anna desværre med at blive for statisk til, at vi for alvor er med hende. Plottet udvikler sig heller ikke nok efter den første halvdel af filmen og mangler den progression og konfliktoptrapning, vi normalt forventer fra en thriller. Til sidst viser de afgørende ledetråde sig endda at være gemt lige for næsen af Anna.
Fortællingens troværdighed bliver også presset til sit yderste, da Anna opdager, hvem hun i virkeligheden er. Kan sprutten og pillerne virkelig være skyld i, at en karakterer fuldstændig fortrænger sin virkelighed? Selv for en film virker det lige lovlig søgt.
Derudover er filmen dog stadig nogenlunde vellykket. Den vil ikke gå over i filmhistorien som en af årets store værker, men som underholdning fungerer den nu okay alligevel.