Den 17. September udkommer Roman Polanskis nye film ’Officer og Spion’. Den har være 7 år om at blive lavet. Blandt andet fordi der var tvivl, om filmen skulle laves på Fransk eller Engelsk. Men Roman Polanskis film om den franske Dreyfus Affære endte med at på fransk.
Historien
Da den jødiske officer Alfred Dreyfus (Louis Garrel) bliver dømt for at udlevere franske informationer til Tyskland, bliver han offentligt degraderet og fængslet på Djævleøen. Dommen vækker opsigt både i hæren og i resten af Frankrig. Den ligger specielt tungt i sindet på Oberst Georges Picquart (Jean Dujardin), da han bliver forfremmet til leder af Frankrigs efterretningstjeneste – det selv samme statsorgan der fældede Dreyfus. Picquart finder dog ud af, at dommen over Dreyfus måske ikke var så lige til, som den stod ud til at være. Han begynder derfor at undersøge sagen igen.
Filmen ’Officer og Spion’ er lige dele spion- og mysterie film, der er baseret på de virkelige hændelser, der kaldes Dreyfus Affæren. Den har et roligt tempo, mens du følger Oberst Picquart optrevle mysteriet. På trods af at meget af det indebærer opsnapning af breve og dokumenter, kan du sagtens følge med i, hvad det er der foregår. Den starter ud med at stille dig nysgerrig og undrende overfor nogle af de ting, vores hovedperson opdager. Senere i filmen er det en spænding og harme, der lægger sig i maven. Hen imod slutningen sidder du på kanten af biografsæddet, og opdager du holder vejret, når bestemte karakterer træder ind i billedet.
Der er dog nogle scener hen imod slutningen, som umiddelbart virker til at være ude af kontekst. Du kan sagtens regne ud, hvad der er sket op til, men filmen giver dig ikke et konkret svar.
Skuespil
Du følger Oberst Picquart, og Jean Dujardins præstation af ham bringer et nærver til filmen. Han virker oprigtigt til stede, og du kan se tandhjulene begynde at køre når Obers Picquart støder ind i noget, der ikke hænger sammen.
Skuespilleren Grégory Gadebois skal du ogs bide mærke i. Han spiller den lidt fordækte efterretningsofficer Henry, der allerede fra første gang, vi ser ham, virker til ikke at fortælle hele sandheden.
De fleste skuespillere formår at balancere den stramme etikette i 1895 frankrig, med de følelser og frustrationer der lurer under overfladen. Specielt Louis Garrel, der spiller Alfred Dreyfus, gør det her godt. Han spiller nemlig en mand, der frustreret påkalder sig sin egen uskyld, til trods for sin dom.
Visuelt
’Officer og Spion’ er en blødende flot film, dog ikke i den klassiske forstand. For mens film som ’Drive’ og ’Mad Max: Fury Road’ har farverige billeder, så har ’Officer og Spion’ et mere gråtonet udtryk. Nej. Visuelt excellerer filmen i dens set-design. Alting ser stofligt ud. Du kan næsten fornemme atmosfæren, i de tidlige morgentimer af Paris’ gader, inden byen rigtigt vågner. Scenerne oser med overskud. For den kunne have nøjes med at filme en bygningsfacade, eller et skrivebord. I stedet udvider den rummet ved at filme en hel gade, der summer med liv, og et værksted proppet med forskellige aggregater. De små dokumenter og breve er også mesterligt konstruerede med små urenheder og krøller. Sammen med det gennemførte set-design bringer alle de små detaljer historien i 1890’ernes Frankrig til live.
Musik og lydbillede
Lyden i ’Officer og Spion’ balancerer på et knivsæg. På den ene side risikerer den at bruge for mange lyde, og på den anden side for få. Den formår dog at ramme et perfekt punkt, med knirkende døre, raslende papir, rungende gulvbrædder, der sammen med det visuelle giver dig en fornæmmelse af nærvær og tilstedeværelse.
Alexandre Desplats Musik er et forfriskende pust, der virker symfonisk og i takt med 1890’erne. Den er ikke gennemsyrende, og dukker kun op en gang imellem. Men når den gør, sniger den sig ind i scene uden, du rigtigt opdager det. Muligvis fordi der er et godt samspil mellem musikken og de følelser, der er forbundet med historien.