Silvana handler om alt det vigtige: Kærlighed, kunst, angst, politik og oprørstrang. Den er en kærlighedshistorie og en musikfilm, der følger den svenske rapper Silvana Imam de første år i hendes karriere, hvor hun går fra undergrundskunstner til ikon. I samme periode forelsker hun sig i den allerede etablerede stjerne Beatrice Eli og snart er de to et power-par, der sammen når mytiske højder på den svenske musikscene. Silvana bruger sin skarpe tunge og kompromisløse tekster til at samfundsrevse og kaste lys på alle former for undertrykkelse, og bliver hurtigt en stemme for en ny generation.
Silvana er ikke en klassisk musikfilm, den har så meget mere dybde og er i virkeligheden en kærlighedshistorie uden lige. Silvana har så meget at kæmpe for, men virkeligheden gør hun det kun for sig selv. For hendes kærlighed til musikken, sit hjemland og i den grad også for hendes køn og friheden for at elske den hun har lyst til. Den her film er vigtig, hvilket hun også selv pointerer, det er fantastisk at se at hun igennem sin musik og persona bliver et idol for den unge generation. Hun er sej og et kæmpe idol. Jeg håber virkelig at mange usikre unge ser den her film og finder ud af at du er god nok som du er. Også selvom man ikke nødvendigvis er lesbisk, for filmen handler i den grad også om selvopfattelse. Men jeg savnede til tider nogle flere følelser specielt når det går galt og hun får nok. Det er ikke nok at se hende stærk og spydig, man får også brug for at se det sårbare, ellers bliver det hele for perfekt. Men hun kæmper sin kamp og det er fantastisk at se at hun skaber den rollemodel som hun selv savnede da hun var yngre.
Visuelt er Silvana lige i øjet, den har det rodede fra dokumentaren og det flotte og stilliske fra fiktionen og lige netop det match er jeg ret vild med. Måden hvor på de skildre forholdet mellem Beatrice og Silvana sat op som historiske personer sammen med de gamle arkiv billeder giver bare et rigtig godt flow visuelt. Det bliver ikke for kedeligt og tørt som nogle dokumentarer til tider kan være fordi det hele bliver lidt for håndholdt og hjemmevideo agtigt.
Musik og lydbilledet har jo en kæmpe fordel da det jo er en film om en musiker, så der får de meget forærende. Men når det så er sagt så har de i filmen også formået at skabe et lydunivers som passer til filmens præmis og estetik.
I det hele taget så er det her en ret vellykket dokumentar, med et super relevant emne og en likable karakter. Hvis du kun skulle se én dokumentar i år, så skulle det være denne.
