Joey Moe debuterer som spillefilmsinstruktør med den psykologiske thriller ‘Ripple’.
De fleste kender Joey Moe fra musikbranchen som sanger og producer, men i kølvandet på corona-pandemien besluttede han sig for at forfølge sin drøm om at skabe fortællinger via filmmediet. Han fik indledningsvist succes med en serie af kortfilm, hvorefter han blev optaget på den vestdanske filmskole SUPER8 i Aarhus. Nu debuterer han så med sin første spillefilm, som bærer titlen ‘Ripple’, og som Joey Moe også har skrevet manuskriptet til. I filmen kan man opleve stjerner som Diêm Camille, Rasmus Hammerich og Ulrich Thomsen.
‘Ripple’ er inspireret af virkelige hændelser, som lader publikum komme ind under huden på karaktererne i takt med, at de hver især konfronteres med deres fortid. Samtidig underholdes nationen af en industri, der lukrerer på andre menneskers værste mareridt.
‘Ripple’ får biografpremiere den 14. marts, og som desuden kan opleves ved forpremiere i hele 20 biografer.