‘Suspect’ er en britisk fortolkning af Forhørets første sæson, og serien kan nu ses på Viaplay.
Da veterandetektiven Danny (James Nesbitt) skal identificere en ung kvindes lig, bliver han konfronteret med sit værste mareridt: På briksen foran ham ligger hans datter, Christina. Synet af hende vækker Dannys skarpe politiinstinkt. Selvom alle beviser peger på selvmord, er Danny ikke i tvivl om, at hans datter er blevet myrdet.
Ude af stand til at stole på nogen, men fast besluttet på at forfølge sandheden om Christinas død, drager Danny ud på et farligt, pinefuldt korstog, og da han infiltrerer hendes hemmelige liv, bliver han trukket ind i en verden af kriminalitet og korruption, der er dybere og mørkere, end han nogensinde kunne have forestillet sig.
Suspect er baseret på første sæson af Christoffer Boes anmelderroste trilogi Forhøret, som er produceret af Miso Film. I Forhørets første sæson følger vi hovedpersonen Bjørn (Ulrich Thomsen), der i 24 desperate timer forsøger at nå til bunds i sandheden om sin datters død.
‘Suspect’ kan streames nu på Viaplay.