Der er de usikre, de svage, de pessimistiske, de udspekulerede, de usympatiske og sågar de slet og ret onde. Antihelten kommer i mange former og bruges flittigt i nyere film og tv-serier. For mig er en antihelt ikke nødvendigvis en antiHELT i ordets egentlige forstand, for de optræder langt fra kun i superhelte-genren. Men hvad er en antihelt så egentlig? Hvis man spørger mig, så har de overordnet det til fælles, at de på den ene eller den anden måde er uperfekte – og på trods af de mange fejl som karaktererne besidder, holder vi stadig helt og holdent med dem.
Jeg er selv vild med karakterer, der kan betegnes som antihelte, og det er mit klare indtryk, at jeg ikke er den eneste, for de er snart mere reglen end undtagelsen i diverse film og tv-serier. Jeg tror, at det skyldes, at vi som seere efterhånden er blevet lidt kræsne. I disse streaming-tider kan vi få vores film- og seriefix når som helst, og vi kan stort set vælge og vrage, som det passer os. Intet må være kedeligt, for så finder vi bare noget andet at se. Og er der noget, der er kedeligt, så er det ensidige karakterer. En antihelt rummer ofte mange forskellige sider, hvilket er langt mere spændende at følge. Og så er de måske endda også lettere for os seere at identificere os med.
Som en hyldest til antihelten vil jeg derfor kigge nærmere på nogle velkendte karakterer fra semi(!)-nye film og tv-serier, der på hver deres måde kan siges at være antihelte. Listen er selvfølgelig langt fra udtømmende, så kommenter endelig på indlægget med din egen yndlings-antihelt.
Shrek
Vores alle sammens gnavne, grønne trold er faktisk et ret godt eksempel på én slags antihelt. Vi kender ham fra succesfilmene Shrek (2001), Shrek 2 (2004), Shrek den Tredje (2007) og Shrek Den Lykkelige (2010), som jeg gætter på at rigtig mange, som læser med her, har set. Dét, der gør Shrek til en antihelt, er, at han (i hvert fald til at starte med) er både sur, indelukket og ikke har den fjerneste interesse i at agere helt. Han bliver dog alligevel kastet ud i at skulle påtage sig en helterolle, i det han redder Fiona på Grev Farquaads befaling. Men motivationen for at agere “helt” er udelukkende selvisk, nemlig så han kan beholde sin elskede sump og være i fred for mennesker. Selvom Shrek ofte er sur og tvær og en meget modvillig helt, så er det tydeligt, at han har et godt hjerte på bunden, og han er derfor umulig ikke at elske, når det kommer til stykket. Man kan da også argumentere for, at han udvikler sig til at være en helt i klassisk forstand i løbet af den første film.
Sherlock Holmes
“I’m not a psychopath, Anderson. I’m a high-functioning sociopath. Do your research.” Sådan lyder det fra Sherlock Holmes i første afsnit af BBC-serien ‘Sherlock’. Der er vist ingen tvivl om, at Benedict Cumberbatchs portrættering af den berømte mesterdetektiv skriger ‘antihelt’. Sherlock er vanvittigt intelligent og kæmper på de godes side ved at opklare mord, men han er også – med egne ord – en sociopat. Nok er han intelligent, når det kommer til opklaring af mord, men i forhold til menneskelige relationer er han nærmest autistisk. Han ynder at nedgøre andre mennesker, fordi de har lavere intellekt, og han opklarer kun mord, fordi det er stimulerende for ham selv – ikke fordi det tjener et godt overordnet formål. Med andre ord er Sherlock ikke ligefrem en specielt rar person. Men trods selviske motiver kæmper han stadig på de godes side, og derfor kan man ikke kalde ham en skurk. Som seere drages vi i stedet af hans mørke sider og åbenlyse fejl.
Jack Sparrow
De fem ‘Pirates of the Caribbean’-film har alle den excentriske Kaptajn Jack Sparrow som vigtigste protagonist, hvilket nok er en af grundene til filmenes store succes. For Jack Sparrow er en højst elskværdig og underholdende antihelt. Han kæmper på de godes side og har grundlæggende gode intentioner med de valg, han træffer. Men her stopper hans gode kvaliteter så også. For han er alkoholiseret, har ingen moralske skrubler og er helt igennem ligeglad med, hvordan han når sine mål, og hvilken skade han gør på sin vej. Jeg har altid elsket Jack Sparrow-karakteren, men på samme tid har jeg følt mig super irriteret og provokeret af ham. Og det er vel egentlig dét, der er essensen af mange antihelte: Vi er vilde med dem, når vi betragter dem på skærmen, men hvis vi mødte en sådan person i det virkelige liv, så ville vi stikke halen mellem benene.
Dexter Morgan
Hvad er en hyldest til antiheltene uden at nævne Dexter Morgan fra tv-serien ‘Dexter’? Dexter er seriens protagonist, hvilket gør, at vi automatisk holder lidt med ham. Men det er der egentlig slet ingen grund til, at vi gør, for Dexter en vaskeægte seriemorder. Samtidig med at han slår mennesker ihjel, så er han kriminaltekniker og efterforsker mord. Det bliver hurtigt slået fast, at Dexter udelukkende dræber “onde” personer. For eksempel ser vi i begyndelsen af første afsnit, at han konfronterer (og efterfølgende dræber) en mand, der har slået børn ihjel. Her siger Dexter, at nok er han selv en morder, men han kunne aldrig finde på at dræbe børn. Det er en ret vigtig scene at starte ud med, fordi det er afgørende for, at vi kan holde med Dexter igennem serien. Han er en seriemorder, men han vælger sine mord med omhu, hvilket på en måde retfærdiggør hans handlinger. Hvis ikke Dexter havde en smule moral, så ville han udelukkende fremstå som en koldblodig skurk, og det ville ikke gøre det særlig interessant at følge ham.
Frank Hvam
Her til sidst skal der også nævnes en vaskeægte dansk antihelt, nemlig Frank Hvam fra ‘Klovn’-universet, som både har givet os en tv-serie på seks sæsoner (2005-2009) og to spillefilm (2010 og 2015). Frank er upassende, akavet og havner gang på gang i tåkrummende situationer, og derfor udfylder han langt fra den traditionelle helterolle. Men egentlig har han gode intentioner, specielt hvis man sætter ham overfor vennen Casper, som i serien er et gennemført røvhul, og derfor kan man ikke helt lade være med at holde af Frank. Derudover tror jeg, at mange kan se sig selv i ham og relatere til de akavede situationer, han altid formår at blive centrum for. Selvfølgelig er meget af det sat lidt på spidsen – jeg tvivler for eksempel på, at mange har været nødsaget til at skide i en kattebakke eller ved et uheld har serveret menneskekød til et middagsselskab – men der er nu alligevel noget dejligt befriende ved at følge en protagonist, der dummer sig igen og igen.
Hvor er de kvindelige antihelte?
Da jeg funderede over hvilke karakterer, der skulle med på min liste, gik det op for mig, hvor få klokkeklare eksempler på kvindelige antihelte der egentlig eksisterer i forhold til mandlige antihelte. Hvis jeg alligevel skulle give mit bud på nogle, så er der for eksempel Cat Woman, Veronica Mars, Piper Chapman fra ‘Orange is the New Black’, pigerne fra HBO-serien ‘Girls’, og sikkert mange flere, der faktisk fortjener et helt indlæg for dem selv. For de eksisterer uden tvivl. Men jeg synes, at der er en tendens til, at antihelten ofte bliver fremstillet som en meget maskulin stereotyp. Fra min egen liste er Dexter et godt eksempel på dette. Men hvordan kan det være? Er det fordi, vi har en forventning om, at man som mand skal være en “bad guy”? Kan mandlige karakterer bare tillade sig at gøre mere uden at det får negative konsekvenser, og uden at vi stopper med at kunne lide dem? For nu må jeg lade spørgsmålene stå ubesvarede hen.
Jeg vil gerne hylde dig, antihelt – du bringer liv, spænding og flere nuancer til film og tv-serier. Men hvor ville det bare være endnu mere spændende, hvis vi også så flere kvindelige antihelte-karakterer.