Nordisk Film

Ny norsk katastrofefilm ‘Nordsøen’

Der er over 1.350 aktive olie- og gasinstallationer i Nordsøen og anslået mere en 50.000 kilometer rørledning. En ulykke på en norsk boreplatform kan betyde en miljøkatastrofe for ikke kun Norge, men for alle omkringliggende lande. Inklusive Danmark. 

Handling: 

I ‘Nordsøen’ tager det norske olieeventyr en dramatisk drejning. En olieplatform går pludselig ned udenfor Ormen Lange-feltet. Forskerne forsøger desperat at finde svaret på den tilsyneladende uforklarlige hændelse. Norge holder vejret, da det viser sig, at ulykken kun er starten på noget, som skal blive meget mere alvorligt. Et menneskeligt drama på liv og død går i gang, da tusindvis af oliearbejdere pludselig er fanget på platforme i hele Nordsøen. Den største redningsaktion i Norges historie er en kendsgerning. Midt i dette kaos befinder Sofia (Kristine Kujath Thorp) sig. Hun er en ung iværksætter, som arbejder med meget avancerede undervandsrobotter. Sammen med kollegaen Arthur (Rolf Kristian Larsen) må hun sætte alt på spil i et desperat kapløb med tiden, da det viser sig, at Sofias kæreste er fanget i en ødelagt platform dybt under den frådende havoverflade. 

Rolleliste: 

Kristine Kujath Thorp, Rolf Kristian Larsen, Anders Baasmo, Bjørn Floberg, Anneke von der Lippe, Ane Skumsvoll, Cengiz Al, Nils Elias Olsen

Instruktør: John Andreas Andersen