Endelig, langt om længe landede sæson 2 på HBO MAX med nye episoder hver uge. Anden sæson har været længe undervejs grundet Coronavirussen, så ud over 2 små specials har vi ikke set Rue og vennerne siden 2019.
Sæson 1 blev hyldet som banebrydende, så kan de svære 2’er følge med?
Anmeldelsen er baseret på episode 1-7
Hvad handler den om?
Vi fortsætter hvor vi slap, efter at Jules har forladt Rue, og hun derfor kæmper hårdt med følelsen af at blive forladt samt stofmisbruget. Der er spændinger mellem veninderne Maddy og Cassie, hvor et drama fører til splid og bedrag mellem de ellers tætte veninder. Venskaber og forhold sættes på en prøve, da alle karaktererne er sig selv nærmest, og problemerne spidser til.
Kan jeg anbefale den?
Nøj, hvor har jeg glædet mig til denne sæson. Jeg var et fan af sæson 1 ligesom resten af verden, og den længe ventetid har ikke gjort serien mindre hypet, tværtimod. Derfor glædet jeg mig til at binge hele sæson 2 for vildt og håbe på endnu en sæson.
Desværre følger sæson 2’s niveau ikke den samme høje standard som sæson 1. Kostumerne og set er stadig spot on, det ligner en grunge Instagramprofil om, hvordan man ser sejest ud i 2021. Teenagerne i denne serie har virkelig stil, en der endda har fået sit eget liv og lever lystigt på internettet med tutorials med mere.
Det svageste led i denne sæson er nemlig historien. Hvor sæson 1 narrativt var stærkt, så er sæson 2 hvor mere er mere, og der ikke er en stopknap. Der er stoffer, sex og trusler overalt, og vi som tilskuer får knap nok et pusterum mellem de voldsomme scener. Ofte virker det helt unødvendigt, de viser det bare, fordi de kan.
Karakterne og deres ellers så fine udvikling i sæson 1 er helt gået i stå. De lærer aldrig af deres fejl og bliver alle todimensionelle bortset fra Rue, da de ikke får nok skærmtid. Det er kun Rues historie, der udfoldes. Den er dog også virkelig spændende, og Zendaya leverer en fantastisk præstationen ligesom sidst, men det er ikke helt nok til at holde opmærksomheden. Et par nye karakterer introduceres, men ingen af dem er specielt interessante.
Både Sydney Sweeney som Cassie og Maude Apatow som Lexi gør det specielt godt denne sæson, og skuespillerniveauet er generelt højere end de fleste ungdomsserier, men desværre får de ikke nok at lege med.
Sæsonens anden sidste episode er en fest, og endelig et lille lyspunkt fra alt det mørke. Jeg håber, at serien får en sæson 3, der er noget bedre end denne sæson.