Ikke siden sæson 1, har ’Stranger Things’ sat et så stort mærke på populærkulturen, som den gjorde i sæson 4 del 1. Udover uendelige memes og en ny Netflix seertal rekord, fik den også Kate Bush hittet ’Running Up That Hill (a deal with God)’ på toppen af blandt andet USA, Australien og Englands hitlister, 37 år efter dens oprindelige debut.
Da del 2 landede på streamingstjenesten i fredags, var der derfor – ikke særligt overraskende – et utal af seere der i spænding tunede ind, for at se hvordan den næstsidste sæson af serien ville ende. Faktisk så mange at , at tjenesten gik ned for brugere verden over, kort efter udgivelsen af de to afsnit.
Men hvordan måler del 2 sig med del 1?
Hvad handler den om?
I del 1 fik hovedkarakterne ny viden omkring Vecna, planen for Hawkins og the upside down. Nu må hovedkarakterne igen imod alle odds se farerne i øjnene, og forsøge at redde verden i et kapløb mod tiden
Vil jeg anbefale den?
Sæsonens opdelte udgivelse er en klar styrke. Afsnittenes sammenlagte spilletid på knap 4 timer, giver stadig mulighed for en binging-oplevelse. Samtidig gav den måneds lang pause, plads til hype fra fans (der tydeligvis har virket), samt muligheder for diskussioner og spekulationer.
Visuelt er sæsonen fortsat den hidtil bedste i serien. Dog findes de mest interessante og syrede skud i dens første halvdel. Fremfor at præsentere noget nyt i del 2, gentages hvad der sås tidligere i sæsonen.
Ligesom sæsonens del 1., er der også i del 2., flere replikker der enten er for kluntede, eller for nedtalende til publikum. Svagest i sæsonen er ep. 9’s sidste ca. 20 minutter. Sæsonen serverer den perfekte afslutningen på et sølvfad, men vælger så alligevel unødvendigt at fortsætte afsnittet. Samtidig stagnere og reduceres sæsonens tidligere nye fremsatte grænse for gore.
Alt dette kan dog ignoreres, for seriens fortsatte utrolig høje underholdningsværdi. Grupperingen af karaktererne i sæsonen fortsætter med at være en kæmpe styrke. Måden hvorpå de forskellige storylines samles i sæsonens klimaks, gøres på en både twistet og utroligt tilfredsstillende facon.
Max (Sadie Sink) løber fortsat med publikums hjerter. Pizza-van-gang (Finn Wolfhard, Charlie Heaton, Noah Schnapp, Eduardo Franco) falder stadig en smule i baggrunden, men får ligesom resten af hovedkarakterne alligevel langt flere momenter her i del 2. Elevens (Millie Bobby Brown) forhold til Papa (Matthew Modine) udvikler sig desuden fortsat ligesom forståelsen af hende selv, og sin yngre barndom. Forløsningen her på er en af del 2. fineste scener, og håndtere på elegant vis det komplicerede forhold et barn kan have til en voldelig forælder.