Little women netflix, k-drama
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: Little Women

Hvad handler den om?

‘Little Women’ er et k-drama fra 2022, som kan ses på dansk Netflix. På trods af titlen, har k-dramaet meget lidt til fælles med romanen af Louisa May Alcott. I serien følger vi tre søstre, In-Joo, In-Kyung og In-Hye, som hver på deres måde kæmper sig igennem en fattig tilstedeværelse. Den ældste søster In-Joo prøver indædt at hjælpe sine søskende, men ender med at blive indviklet i en uheldig situation, da hendes kollega dør. In-Kyung er journalist og begynder at dykke ned i en mistænkelig sag om selvmord og svindel. Den yngste datter In-Hye er en dygtig kunstner, som er kommet under den rige familie Wons vinger, og som kæmper for ikke at være afhængig af sine søskende. Men det er noget virkelig mærkeligt og råddent ved familie Won.  

Vil jeg anbefale den? 

‘Little Women’ er svær at forklare med få ord. Det er en serie, som på sine 12 afsnit, virkelig når langt omkring – og desværre også er ret indviklet. Samtidig er det en fortælling, som jeg ofte ikke helt forstår alle detaljerne af. Jeg sad ofte og var forvirret, når karakterne begyndte at forklare et eller anden. Der er mange mennesker, med mange forskellige skjulte motiver og der er meget snak om penge, finansering, lovgivning osv. Flere gange måtte jeg stå af, og acceptere jeg ikke forstod alt. Serien kunne altså godt være bedre til at fortælle sine mange plottråde, og især karakterernes motiver.

Karaktererne er til tider lidt overdrevene og meget sort/hvid. Nogle af dem er så usympatiske, at jeg godt kunne tænke mig, der var lidt tydeligere motiver bag. Og så har jeg et stort problem med den yngste søster, In-Hye. Hun er simpelthen så tarvelig mod sine søskende, og jeg forstår ikke hvorfor! Samtidig så burde hun være omkring 18 år i serien – men hun og hendes veninde opfører sig fuldt ud som 12 årige, og det er simpelthen for mærkeligt. 

Alligevel er der dog noget ved ‘Little Women’ der holder mig fast. For på trods af historien til tider er liiiidt langt ude, og meget overdreven, så er den stadig spændende og interessant. ‘Little Women’ er god til at holde spændingen kørende, og nysgerrigheden bevarede jeg til at se alle 12 afsnit. Så hvis du kan acceptere de til tider lidt forvirrende og usammenhængende detaljer, så er det overordnet set et okay plot, som fungerer som fin underholdning til et par aftener i sofaen. 

Kort fortalt
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer
3