Er du fan af found footage mesterværket ’Troldjægeren’ (2010)? Har du ventet på endnu en Norsk monsterfilm om Trolde? Eller blot fan af instruktør Roar Uthaug (‘Bølgen’, 2015)? Så har du sikkert ligesom mig glædet dig til premieren på ’Trold’.
Nu kan den endelig streames på Netflix – men lykkes det filmen at sætte et fodspor hos seerne?
Hvad handler den om?
Hvad gør man, når eventyr bliver til faretruende virkelighed?
Norge er under trussel fra en længe glemt fjende. Én kvindelig palæntolog – Nora Tidemann (Ine Marie Willmann) – er blevet headhuntet af regeringen. Men kan hun stoppe trolden fra at hærge Norge?
Vil jeg anbefale den?
Forventningerne til ‘Trold’ var høje , og langt hen ad vejen lever den bestemt op til disse.
Som forventet får vi kun langsomt løftet sløret for troldens udseende, så når vi endelig ser den, går der et sus gennem maven, som var det en selv der så det sagnomspundne væsen i øjnene.
Men herefter er der nok kameraskud af trolden til at gøre selv den største trolde-entusiast tilfreds. Her er det virkelig skønt, at man ikke er gået med en ”less is more” metode, da vi som publikum først og fremmest er her for at se trolden.
Man kan tydeligt se at filmen har hentet inspiration fra ’Godzilla’ franchisen – noget som filmen også selv pointere i en af dens scener.
En scene som også er repræsentativ for resten af filmens dialog. Denne er desværre alt for udtalt. Der er intet der får lov at ligge under overfladen – alt bliver skåret ud i pap.
Vi ser det bl.a. i det emotionelle højdepunkt mellem Nora Tidemann og hendes far (Gard B. Eidsvold). Deres forhold er filmens hjerte. Desværre føles det ligesom dialogen mere som en eftertanke. Filmen bevæger sig fra punkt a til b uden mellemregningerne, hvorfor karakterernes rejse mere virker som en tjekliste, vi skal huske at nå igennem før slutningen.
Dog bliver det nogenlunde reddet af nogle pragtfulde skuespilspræstationer, som gør hvad de kan for at løfte manuskriptet.
Ligesom flere andre Netflix Originals, har den desuden et ret dårligt lydmix. Lyden svinger alt for meget. Man bliver derfor ofte hevet ud af filmen og stemningen. En ret ærgerlig komponent da man mister noget af indlevelsen.
Men filmens vigtigste element – trolden – fungere gudskelov til perfektion. Scenerne hvor den ramponerer gennem Norge er virkelig, virkelig underholdende.
Så på trods af at det halter en smule med karaktererne og dialogen, er det ikke noget der bringer filmens underholdningsværdi ned. For som monsterfilm er den gennemtænkt når det kommer til dets monster, univers og brugen af myter og eventyr. Og er det ikke hvad man i sidste ende ønsker at få ud af ‘Trold’?