HBO Max disker op med miniserien ‘Kamikaze’; Danmarks rørende og smukke debutserie på tjenesten.
Alle 8 afsnit kan streames fra d. 14. November!
Hvad handler den om?
Den stinkende rige og smukke 18-årige Julie lever et liv de fleste kun tør drømme om. Men da hun en dag rammes af en forfærdelig ulykke, mister rigdommen og hendes livlige ungdomsliv værdi. Hendes forældre og storebror er styrtet ned med et fly i Afrika, og tilværelsen som hun har kendt den, ændres for altid. Julie står alene tilbage med alle midler, men har mistet lysten til at leve. Med mission for at blive genforenet med sin familie, udsætter hun sig selv for fare, i håb om at komme ud for en ulykke og dø.
Kan jeg anbefale den?
Kamikaze er at den er enormt flot lavet, og man kan mærke der er leget med det visuelle. Gennem serien fortæller Julie om barndomsminder, og de følelser og tanker hun går med. Det bliver illustreret gennem forskellige animationer, bl.a. med stop-motion. Og det passer godt til historien, da serien handler meget om Julies indre kamp, og overvejelser om situationen hun befinder sig i. Skuespillet er over-all rigtig godt, lokationerne er smukke, og musikken fed. Rammerne er der, det må man sige.
Angående plottet dog.. Seriens setup viser Julie som en overklassepige, som man mistænker lidt for aldrig at have oplevet krisetid, i sit 18-årige liv. Derfor er det noget af en kontrast der skabes, når vi pludselig klipper til Julie alene i en ørken. Forslået og halvskaldet, med en “Pancake Sirup” tatovering over øjenbrynet.
Her begyndte forventningerne i hvert fald at skyde i vejret for mig. Jeg var spændt op til at se Julie rode sig ud i alt muligt vanvittigt og farligt shit, som viser hvordan hun er endt dér, alene i ørkenen. Men det blev aldrig rigtig lige så vildt, som jeg havde forestillet mig.
Det meste af serien går på, at Julie forsøger at udsætte sig selv for dødsfare, så hun slipper for aktivt at tage livet af sig selv. Vi har altså en hovedkarakter med intet at miste. Når præmissen er så god, er det en smule skuffende, at det først er henimod slutningen, at der rigtig er fare på færde. Og selv dér skøjter hun let igennem det, og misser døden med 10 minutter.
Alligevel tog den sgu røven på mig til sidst. Jeg må indrømme, at jeg blev en smule rørt, og det gjorde faktisk at jeg værdsatte serien bedre. Det drejer sig nemlig ikke de vilde situationer hun ‘kunne have’ sat sig selv i. Det er rastløsheden og retningsløsheden hun forsøger at håndtere, efter at have oplevet så voldsomt et tab, i så ung en alder. Og set med de briller, gør den det rigtig fint. Kamikaze er alligevel dybere end hvad jeg havde forventet, selvom jeg stadig savner lidt mere ild og power.