Med ‘Assassins Creed’ har Michael Fassbender og hans produktionsselskab DMC film, i samarbejde med Ubisoft sat sig for at bringe Ubisofts elskede spil franchise til det store lærred. Med sig har han taget noget af holdet fra ’Macbeth’ (2015), som tæller Marion Cotillard og Justin Kurzel (instruktør). Lykkedes det?
Historie
Som ganske ung ser Cal Lynch (Michael Fassbender) sin mor blive dræbt, en begivenhed, der mærker ham for livet. 30 år senere, i 2016, ligger Cal spændt fast til et bord i et fængsel i Texas, dømt til døden for kriminalitet. Imidlertid dør Cal ikke, men bliver ”hvervet” af det mystiske Abstergo Industries, hvor videnskabskvinden Sofia Rikkin (Marion Cotillard) arbejder hen imod at udrydde ondskab. Ved hjælp af en revolutionerende teknologi, der frigiver de genetiske minder gemt i Cals dna, sendes hans tilbage til 1400-tallets Spanien. Her gennemlever han sin fjerne slægtning Aguilar de Nerhas oplevelser. Aguilar er medlem af et hemmeligt samfund kendt som The Assassins, der kæmper for at beskytte den frie vilje mod de magtsyge Knights Templar. I takt med at Cal begynder at forstå sin egen fortid, tilegner han sig den viden og de fysiske færdigheder, der er nødvendige, hvis han skal besejre den tyranniske Templar-organisation i nutiden.
Manuskriptet til ‘Assassins Creed’ er skrevet af Michael Lesslie, Adam Cooper & Bill Collage og det må have været noget af en opgave at skabe en original historie, med baggrund i ‘Assassins Creed’ universet. Callum Lynch er nemlig en ny karakter, der bliver føjet til den allerede etablerede kanon.
Det at introducere en ny karakter er en rigtig god idé, da alle kan være med fra start til slut.
Men desværre tror jeg, at man kommer til at miste en masse tilskuere allerede fra begyndelsen af filmen.
’Ringenes Herre: Eventyret om Ringen’ havde en god lille prolog i starten af filmen, om ringens oprindelse og dens rejse fra Sauron til Bilbo. Det var en god måde at introducere Tolkiens univers til folk der ikke havde læst bogen. Sådan en prolog føler jeg , at ’Assassins Creed’ kunne have brugt. Jeg har spillet ’Assassins Creed’ (første, anden og tredje spil i rækken) så jeg kender til baggrundshistorien, den religiøse mysticisme og filosofien bag universet.
Men for en der ikke har spillet spillene kan det hele være meget forvirrende.
Vi får noget tekst i begyndelsen af filmen, der giver en kort introduktion til konflikten mellem The Assassins og The Knights Templar og en masse forklaringer gennem filmen på hvad konflikten går ud på, hvorfor og hvor lang tid den har stået på.
En film som ’The Matrix’, som er blevet gennem-analyseret (selv da jeg gik til præst i forbindelse med min konfirmation) formåede at give dig en filosofi-lektion, Hong Kong action /anime- inspirerede kampscener og scifi. Jeg mener, at den første Matrix film blev så stor et fænomen, fordi Wachowski brødrene forstod vigtigheden af detaljerne.
’Assassins Creed’ føler jeg ikke er 100% tro mod spillene, som netop er meget detaljerede.
Der er ikke nok fokus på den religiøse-mysticisme, med fokus på Adam og Eva og kundskabens træ, som ellers er kernen i konflikten mellem The Assassins og The Knights Templar. Der er heller ikke nok fokus på den filosofiske aspekt af konflikten, som handler om menneskets frie vilje.
Vil det så sige at ’Assassins Creed’ har ramt ved siden af på alle punkter? Nej.. men hvad historien angår så JA!.
’Assassins Creed’ kunne have været en god start på en franchise og samtidig også en god introduktion til en verden af uendelige muligheder for at fortælle gode historier (Vi kan besøge alle perioder af verdenshistorien). Desværre bruger den ikke tid nok på at opbygge denne verden, som man har brugt jeg ved snart ikke hvor mange spil på at opbygge. (Dovent)
Skuespil
Michael Fassbender og resten af holdet som tæller Marion Cottillard, Jeremy Irons, Charlotte Rampling, Michael K. Williams og Brendan Gleeson er på papiret super skuespillere men det er som om de har svært ved at levere varen. Det jeg mener er, at deres præstationer ikke er med til at skubbe filmen op på et højere niveau.
Michael Fassbender er god i rollen som Aguilar og hans kampscener i filmen er fejlfrie (man kan se at han har trænet hårdt). Det er dog svært at identificere og sympatisere med ham i rollen som Callum. Marion Cotillard skuffer fælt da hendes karakter ikke rigtigt skinner igennem.
Af de robuste og gode præstationer kan kun nævnes Jeremy Irons, Charlotte Rampling og den helt store overraskelse Ariane Labed som spiller Maria, Aguilars “partner in crime”.
Visuelt
Det unikke ved ’Assassins Creed’ universet er at der både er fokus på fortid og ”nutid”. Visualiseringen af de to tidsperioder er derfor alfa-omega for en film som denne.
Filmen foregår både i 1400-tallets Spanien (under Den Spanske Inkvisition) og i nutiden, primært i Abstergo Industries faciliteter.
I ’Assasins Creed’ spillene har gengivelsen af fortiden altid været super detaljeret og historisk-nøjagtigt.
Filmen bruger Malta som 1400 tallets Spanien og det fungerer ret godt. Kostumerne er flotte og generelt beslutningen om at gå praktisk til værks fremfor digitalt, hvad 1400 tallet angår er godt.
Kampscenerne og brugen af parkour er flot og man nyder at se Aguilars scener mere end Callums.
Mit problem med det visulle er mere med Abstergo Industries hvor hele den udvendige del af bygningen er et stort CGI helvede. Selve Abstergo Industries, som skal forestille at være et fængsel/forskningsfacilitet, ligner et nyåbnet plejehjem.
ANIMUS som i spillene er den maskine der gøre det muligt at ”rejse” tilbage i tiden, er godt visualiseret. Ørnen en anden vigtig ”figur”, som i spillene hjælper dig med at synkronisere med fortiden, fik man også til at fungere.
For at opsummere, fortiden er visuelt mere interessant end nutiden.
Musik og lydbillede
’Assasins Creed’ er mere sci-fi end det er en periode-film. D.v.s at man nemt kan retfærdiggøre edgy og sci-fi – kompositioner. En del fans var sure over brugen af Kanye West – I am a God, i filmens trailer. Personligt havde jeg ikke noget imod det. Jeg så helst at man havde en blanding af klassiske kompositioner og moderne/sci-fi, afhængigt af den periode man i filmen befandt sig i.
Desværre havde manden bag musikken Jed Kurzel ikke lyst til udfordre sig selv, så desværre får man et meget monotont lydspor, som ikke er med til at højne oplevelsen. ØV!