Hvad handler den om?
I mini-serien ‘Sygeplejersken’ følger vi sygeplejersken Pernille (Fanny Louise Bernth), som starter på sit nye job på Nykøbing Falster Sygehus. Hun begynder hurtigt at synes, at der er noget mærkeligt med kollegaen Christina (Josephine Parker) – som ellers er meget populær på arbejdspladsen. Det er nemlig lidt bemærkelsesværdigt, at der altid er så mange mennesker som dør, når Christina er på vagt.
Serien er baseret på den virkelige historie om Christina Aistrup Hansen, som var sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus, og som i 2017 blev dømt for fire drabsforsøg.
Vil jeg anbefale den?
Det er en interessant historie, som ‘Sygeplejersken’ tager op. En ægte sag, som på mange måder beviser, at virkeligheden overgår fantasien. Eller det skulle man tro? Men nej, ifølge skaberne af ‘Sygeplejersken’ er den ægte historie, om en sygeplejerske som slår sine patienter ihjel, ikke vild nok. Der skal smøres endnu tykkere på med dramatikken.
Og det bliver for meget, hvis du spørger mig. Dramaet er skruet så overdrevet op og drabene kommer så ofte, at jeg ikke synes serien er særlig skræmmende. Det hele er bare for ekstremt. Jeg sidder næsten og bliver lidt irriteret. For skaberne tror ikke på at “less is more”, men derimod at “more is more”. Hold nu op hvor får Christina slået mange mennesker ihjel, og hvor er det utroværdigt, at ingen af medarbejderne studser over det. Kun vores vidunder hovedperson, som af en eller anden grund er den eneste, der har øjne i hoved, opdager noget.
Så man skal altså gå ind til serien med den tilgang, at den er som en overdrevet Hollywoodsk historie, hvor alt er skruet op på højeste niveau. Det samme gælder de onde og psykopatiske blikke drabssygeplejersken sender, og den “gode sygeplejerskes” skræmte miner. Skuespillet er desværre også gået over i det lidt for teatralske.
Men det der nærmest skuffer mig mest er, at vi aldrig er i tvivl om, hvor serien skal hen. Vi ved fra de første 10 minutter, hvem der er sygeplejersken der slår folk ihjel, og hvem der er sygeplejersken der afslører hende. Jeg håbede undervejs på et uventet plot-twist, hvor man pludselig fandt ud af, at det er den søde veninde, som faktisk slår patienterne ihjel. Eller bare noget andet, som kunne overraske bare en lille smule.
Da jeg havde været igennem alle afsnit pånær det sidste, måtte jeg se mig selv besejret og jeg valgte at acceptere; “det her er en overnaturligt overdreven fortælling, som ikke ønsker at have særlig meget rod i virkeligheden – tag den som dét”. Og hvis du køber den præmis fra starten, så får du fin underholdning i ‘Sygeplejersken’. Især det sidste afsnit fik skruet op for intensiteten, og formåede at sætte lidt spænding i mig.