Hvis pinlighed manifesterede sig selv som en person, ville personen være Nathan Fielder.
Tilbage i 2013 udgav han showet ’Nathan for You’. Et show der hurtigt indtog sin retmæssige plads som kultklassiker, og cementerede Fielder selv som (måske) verdens tørreste, komiske geni.
Hvad handler den om?
I hans nyeste reality-/komedie-/satireshow –som kan streames på HBO Max – synes Fielder umiddelbart at spørge sit publikum:
Har du nogensinde drømt om at kunne gå tilbage i tiden, for at sikre at en situation gik helt perfekt?
Desværre for Fielder muliggør HBO budgettet dog stadig ikke en tidsmaskine, så han må i stedet gøre den næstbedste ting; I seriens i alt 6 afsnit, øver han (og gentager) situationer med en bred skare af personligheder, for at sikre at de hver især er så forberedt som muligt, til at håndtere den virkelige situation.
Forvirret? Så bare vent til du ser showet.
Vil jeg anbefale den?
Jeg vil allerede nu afsløre, at Fielder på en eller anden måde formoder ikke blot at leve op til, men overgå forventningerne han selv har skabt med ’Nathan For You’.
Hvor ’Nathan for You’ handlede om at ‘hjælpe’ firmaer med at forbedre sig, handler dette show om at ’hjælpe’ mennesker med at forbedre sig selv, og deres liv. At tage skæbnen i egen hånd, og ikke overlade noget til tilfældighederne.
Allerede fra dets præmis, ligger det altså ikke blot op til langt mere intime situationer, men også langt mere pinlige situationer. Aldrig gjort bedre af Fielders superevne til at svælge i pinligheden og presse den til dets yderste.
Den mere kritiske diskurs af ’Nathan For You’, var hvor meget af det vi så egentlig var ægte? Kunne de bizarre situationer virkelig være sande? Og ikke mindst de etiske spørgsmål skabt i udstillingen af deltagerne, og længderne Fielder tog sin ‘hjælp’ til.
Linjerne mellem fiktion og sandhed blev overtrådt i ’Nathan For You’. I ‘The Reharsel’ har Fielder taget kritikken til sig og udvisket den helt.
Fielder lader intet overgå til tilfældighederne. Detaljerne han går til (og budgettet til at skabe dem) er lige så imponerende i absurditet som længderne de tages til. Samtidig skal man ikke langt ind i showet, før man som publikum knap nok kan finde ud af, hvad der er virkelighed og hvad der er øvelse. Eller situationer der kan hjælpe til senere øvelse!
Ligesom ’Nathan For You’ opbygger Fielder et fuldstændigt absurd univers med gengangere og tilbagekald, og generelt udvidelse af hans kreerede verden. Meta-niveauet tages til nye højder, når Fielder som karakter selv bliver mere og mere involveret i øvelserne. For hvor Fielder først forsøger at få svar på: Kan man nogensinde virkelig kende andre personer? Opdager han at det virkelige spørgsmål er: Kan man nogensinde virkelig kende sig selv?