musical Les MIsérables poster

Skrevet den 24 marts, 2013 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: Les Misérables

Nærværende og smuk fortælling der udnytter filmformatets facetter til at skabe autencitet og indlevelse.

Musicalen Les Misérables er baseret på franskmanden Victor Hugos roman fra 1862. Romanen består af 5 bind, som efterfølgende er blevet lavet til en musical af franskmændende Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg. Cameron Macintosh, der også har opført musicalen Cats på Broadway, producerede i samarbejde med teaterfirmaet, The Royal Shakespeare Company, en engelsksprogede version til det britiske publikum. Macintoshs version fik premiere d. 8. oktober 1985, og blev en så stor succes, at det førte til en Broadway produktion. Indtil videre har flere end 60 millioner set musicalen Les Misérables på verdensplan; udført på mere end 20 sprog i over 40 lande. Cameron Macintosh er faktisk også producer på filmen Les Misérables.

Instruktøren Tom Hooper, der vandt en Oscar for bedste instruktør på filmen “The King’s Speech”, havde taget noget af en opgave på sine skuldre. Nu var spørgsmålet bare, hvor meget musicalen skulle tilpasses filmformatet, og hvor meget filmen egentlig skulle portrættere den traditionelle musical. Tom Hooper har valgt at være tro mod både musical fortællingen og musicalstilen; han går all in på musical genren. Det betyder også, at hvis du ikke er til musicals, så er filmen ikke noget for dig.

Les Misérables picture of Jean Valjean

Historie

Historien udspiller sig i 1800-tallets oprørske og socialt forskudte Frankrig, hvor vi følger manden Jean Valjeans (Hugh Jackman) liv, der søger forløsning for sine synder. Han har afsonet 19 års fængsel for at stjæle et stykke brød til sin søsters sultende barn, og kommer på prøveløsladelse af politimesteren Javert (Russell Crowe). Jean Valjeans papir markerer ham stadig som straffefange, og dermed gør det umuligt for ham at komme på fode igen. Derfor bliver han nødsaget til at bryde den onde cirkel ved at slette sin fortid, og skaber sig en ny identitet. Igennem Jean Valjeans bestræbelser på at leve et lykkeligt liv, møder vi en masse forskellige karakterer, som han krydser på sin vej; hvor vi som publikum får et indblik i deres verden. Politimesteren Javert, er en gennemgående karakter, der i sine bestræbelser på at opretholde lov og ret, har sat sig som mål at fange Jean Valjean.

Det er sjældent, at man oplever en historie med så mange temaer, der samtidig er velskrevet og sammenflettet som i Les Misérables. Her taler jeg om håb, tilgivelse, knuste drømme, fattigdom, sociale klasser, forelskelse, håbløs forelskelse, bedrageri/retskaffenhed, oprør og rebelskhed, rigtig og forkert/lov og orden. Det er næsten alle temaer, som bliver behandlet fornuftigt i filmen, og jeg levede mig i hvert fald ind i temaerne, som egentlig også gav stof til eftertanke. Det kan måske også være fordi, at mange af filmens temaer er universelle og ikke mindst relevante i vores nutid og samfund. Dog føler jeg lidt, at juni revolutionen er lidt overfladisk fortalt. Men samtidig skal filmen ikke vare længere, og man skal huske på, at Victor Hugo oplevede det blodige opgør i juni revolutionen; så den var meget relevant for både ham selv og det franske publikum på daværende tidspunkt.

Hugh Jackman billede som Jean Valjean i Les Miserable

BIllede af Russel Crowe som Javert i Les Miserables

Skuespillernes præstation

Tom Hooper har castet stærke skuespillere, der nødvendigvis ikke har bevist sig som decideret sangtalenter. Dog har flere af skuespillerne musical erfaring, såsom Hugh Jackman, Amanda Seyfried (Mama Mia), Helena Bonham Carter (Sweeney Todd), Sacha Baron Cohen (Sweeney Todd), Eddie Redmayne og Samantha Barks. Det er et genitræk efter min mening, da skuespillerne klart giver filmen mere nærvær, intimitet og skrøbelighed, og de formidler temaerne på en meget overbevisende måde. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til, at de kun synger; og der er selvfølgelig nogen som klare sig bedre end andre. Her tænker jeg specielt på Russell Crowe som det svageste led, ham skulle jeg lige vænne mig til. Men lad os blive enige om, at de alle kan synge; og taget i betragtning af, at de alle synger i realtime live, så klarer de sig super godt. Hovedpersonen Hugh Jackman spiller godt, og synger også ok. Til tider bliver han udfordret på de høje toner, men han klare det ok. Sangen kunne måske poleres, hvis Hugh Jackman havde indspillet sangene i et studie; men styrken i filmen er den autencitet han og resten af skuespillerne bringer ved deres live optagelser.

Les miserables billede med Helena Bonham og Sacha Baron Cohen

I forhold til casting, så synes jeg at Sacha Baron Cohen og Helena Bonham Carter er perfekt castet til deres roller som de to plattenslagere Thénardier og Madame Thénadier. De gør rollerne meget troværdige, og på en måde lægger rollerne lige til deres højreben, hvis man tænker tilbage på deres tidligere bedrifter, hvor de begge er kendt for de lidt spøjse og skæve roller. De har endda begge erfaring med musical genren fra Sweeney Todd.

Marius og Éponine i les miserables

Eddie Redmayne der spiller Marius, og Samantha Barks der spiller Éponine, kan man heller ikke komme uden om. Jeg synes, at de let bliver overset i forhold til verdensstjernerne; men de giver begge en super performance og synger fantastisk. Samantha Barks som Éponine synger også en af de mere kendte sange fra musicalen. De to unge der spiller Cosette (Isabelle Allen) og Gavroche (Daniel Huttlestone), gør det også fremragende, og man kan ikke lade være med at blive tryllebundet af deres performance og den personlighed de giver karaktererne.  Man skulle ikke tro, at de kun er henholdsvis 11 og 14 år, og hvis de forsætter sådan, så går de en stor fremtid i møde.

anne hathaway som fantine i les misérables

Anne Hathaway vandt en Oscar for sin præstation som Fantine. Hun er faktisk ikke så meget med i filmen, så det kan undre nogen, at hun vandt en Oscar. Når det er sagt, så var hun absolut fremragende! Man føler virkelig Fantines smerte og kamp. Sangen “I dreamed a dream” kommer helt op under huden på én, og Anne Hathaway fremstiller karakterens dybeste sårbarhed og fortabthed i den grusomme verden. Alle er gode i filmen til at synge og samtidig fortælle historien, men Anne Hathaway må jeg fremhæve som filmens helt klare stjerne, i forhold til både at synge smukt og portrættere skrøbeligheden og afmagten i hendes stemme, der gør historiefortællingen intens og smuk på samme tid.

Visuelt

I forhold til at Tom Hooper har valgt at lave en film musical, der lægger sig helt op af en musical på teatret, så må jeg sige, at det er meget vellykket. Man fornemmer helt sikkert følelsen af, at det ligeså godt kunne have været opført på et teater. Les Misérables udnytter filmformatets facetter, uden at det bliver alt for prætentiøs. For det første bliver kulisserne mere virkelige på film, og når man kan se detaljerne på kostumerne, så er det overordnet set bare med til at gøre hele universet mere autentisk og troværdigt i forhold til teater musicals. Når man så dertil fører effekter til såsom vejrforhold og kampsceneeffekter, understøtter det ens indlevelsesevne endnu mere som publikum. Kameralinsen laver mange close-up billeder, der er med til at fremhæve alle detaljer og følelser i scenerne; filmen formidler derved intensiteten og sårbarheden i karaktererne. Filmen er flot, og den er holdt i et stilrent billede, der får en til at fornemme 1800-tallet. Jeg kan i hvert fald sagtens forestille mig, at det så sådan ud dengang.

Musik og lydbillede

Musicalen Les Misérables er blevet verdenskendt på grund af musikken, hvilket er helt forståeligt. Der er mange vidunderlige sange. Når de bliver leveret som de gør i denne film, opstår der ganske enkelt magiske øjeblikke, når man bliver omfavnet af musikken og de smukke tekster fortælles yndefuldt af skuespillerne. Med den flotte komponerede musik, giver det kun mening, at Tom Hooper har valgt at lave en rigtig musical på film, hvor snakken forstummer og lyrikken i sangene for mulighed at udfolde sig. Filmen skal helt klart i opleves i biografen, så du oplever og føler det store lydbillede, der samtidig er med til at gøre historien endnu mere levende.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Les Misérables Jeppe Andersen
Historie
Skuepsil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Les Misérables på film er nærværende og autentisk. Det føltes næsten som at være til en musical, og filmen kompenserer for live atmosfæren ved at skabe indlevelse og rørende øjeblikke.

5.4


User Rating: 5 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑