Anders Overgaard

Bag om ‘Den Sidste Viking’

Zentropa har afsløret det allerførste behind-the-scenes-billede fra Anders Thomas Jensens kommende komedie ‘Den Sidste Viking’. Med det offentliggjorte billede får publikum en tidlig forsmag på, hvordan Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen kommer til at se ud i rollerne som brødreparret Anker og Manfred. ‘Den Sidste Viking’ stiller skarpt på identitet, og hvad der i virkeligheden er normalt – alt sammen i Anders Thomas Jensens hårdtslående humoristiske stil.

Handlingen
Enspænderen Anker løslades efter 15 år i fængsel for røveri. Ankers bror, Manfred, er den eneste som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt. Sammen begiver brødrene sig nu tilbage til deres barndomsland for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er.
‘Den Sidste Viking’ er en underfundig komedie om identitet. 

‘Den Sidste Viking’ får biografpremiere over hele landet den 9. oktober.