Der er gået en håndfuld år nu, siden verden glemte, hvem Peter Parker var. Spider-Man bekæmper kriminalitet på fuldtid, imens han ser sine gamle venner leve deres liv til fulde uden ham. Det er en smerte, som stikker langt dybere end knytnæveslag, og det fremtvinger en forandring i Peter, som han ikke selv er herre over. Tidspunktet for forandringen kommer desuden ganske ubekvemt, da en ny trussel truer byen og de mennesker, han elsker allermest.
Historie
Efter en større pærevælling af parallelverdener i Marvels efterhånden saturerede cinematiske univers er det en helt ny dag og et helt nyt liv for vores allesammens edderkoppemand. Ironisk nok virker Spider-Man-karakteren, efter konklusionen på ’Home’-trilogien, mere hjemme end nogensinde før. I hvert fald i MCU og Tom Hollands hænder…
Det virker tydeligt, at den afsluttende appetitvækker fra ’No Way Home’ – som delvist lovede en langt mere jordnær Spidey – rent faktisk havde noget sandhed i sig. Sådan da. ’Brand New Day’ er i hvert fald Marvels umiddelbare bud på, hvordan en menneskeliggørelse af edderkoppen på en mere spiselig skala kan se ud imellem mere storladne projekter. Det føles som en stærkere og mere karakterdrevet film, der dykker dybere i stedet for blot at gå større eller bredere.
Dog virker det også til tider som en film, der er fanget lidt i et limbo mellem før og efter. ’No Way Home’ var et storslået forsøg på den ultimative Spider-Man-film med nostalgi for alle pengene, mens den kommende ’Avengers: Doomsday’ skal forsøge at samle filmuniversets fanbase endnu en gang til en vaskeægte eventoplevelse. Et sted herimellem kravler ’Brand New Day’ rundt og prøver at skabe sin egen historie uden for meget omkringliggende hurlumhej. Det er svære vilkår, men den publikumspopulære menneskespindler er måske det bedste bud på en Marvel-karakter, der rent faktisk kan lykkes med det.
Selvom ’Brand New Day’ stadig møder op med et talstærkt karaktergalleri og nogle effektunge actionscener, så er der alligevel fint med tid til passager med mere vægt, og som også vækker følelser. I stedet for bare at spille filmteknisk fandango fireogtyve-syv – med kæmpemæssige kampscener eller andet i den dur – så får man rent faktisk lov til at mærke karaktererne indimellem. Og det er dejligt. Samtidig føles filmen også som en mere helstøbt fortælling om superhelten i den farverige heldragt, hvor både referencer fra tegneserierne og samarbejdet med politiet giver en eftertragtet tyngde, der føles tro mod karakteren.
Skuespil
Tom Holland skulle efter sigende have haft mere at skulle have sagt under tilblivelsen af ’Brand New Day’, og det syntes man også at kunne mærke på det endelige produkt. Holland giver nok sin mest nuancerede præstation som den almindelige fyr med ualmindelige kræfter. Han får både lov til at vise følelser indadtil og udadtil, samtidig med at han fortsat er aktiv og adræt i de mere krævende actionscener.
Han får fint modspil af Jon Bernthal, der altid er en fornøjelse i rollen som The Punisher. Der er flere gode momenter undervejs, når de to er på lærredet. Men eftersom hele befolkningen har fået smidt Peter Parkers identitet i glemmebogen, gør det også, at Holland er meget alene i filmen. Det er et godt showcase for skuespilleren, men resten af castet står enten som forlængede cameos eller som ganske fine, om end mindre præstationer.
Visuelt
Efter ’No Way Home’, hvis hemmelighedsfulde plot besværliggjorde produktionen en hel del, er det endelig muligt for Spider-Man at kravle ud fra de mørke filmhaller og svinge sig igennem byen igen. Selvom det stadig er en millionproduktion med masser af effekter, er det alligevel lykkedes dele af filmen at fremstå mere ægte. Man mærker actionscenerne lidt mere, og man ser desuden ofte Peter Parker iført sin ikoniske dragt, hvor det er tydeligt, at det ikke bare er CGI.
Så også på den visuelle side er der lidt mere ægthed og lidt mere taktilitet end tidligere, hvilket er forfriskende. Destin Daniel Cretton leger også med nye visuelle greb og opfindsomme måder at bruge Spider-Mans evner på, hvilket var fedt at se.
Musik og lydbillede
I en superheltebasker som denne er det selvfølgelig vigtigt, at lyden kan skubbe spindelvævet fra det inderste af biografens højttalere helt ud og give publikum en solid rystetur… også selvom man ikke ser filmen i 4DX. Og på de parametre leverer ’Spider-Man: Brand New Day’ ganske fint. Det er også en film, hvor man mærker lyden af byen mere, og det synes jeg også kommer fint frem her. Musikken i Hollands ’Spider-Man’-univers sætter også gang i alle sanserne, selvom det bestemt er en anden slags tilgang, der har været brug for her, som ikke kun er fuld af fanfare.