Mere end 30 år efter, at Pixar for første gang vækkede legetøjet til live på det store lærred, er det nu blevet tid til et femte eventyr i den populære ’Toy Story’ franchise. Men selvom Pixar ofte får det til at se legende let ud, når de puster liv i computerpixels og lader publikum blive draget af deres digitale verden, så er det ikke altid, at de rammer bullseye. Så spørgsmålet er, om det var klogt at hive legetøjsvennerne frem fra gemmerne endnu engang eller om de skulle være stoppet, mens legen var god?
Historie
Efter Woody forlod Bolette for hjælpe efterladt legetøj sammen med Bodil, er det nu Jessie, som leder legetøjsgruppen med Buzz som hendes højre hånd. Det går alt sammen ganske strålende, indtil Bolette får sig en tablet kaldet Lilypad, som straks tager alt hendes opmærksomhed. Dette får hele slænget til at samles igen, så de sammen kan bekæmpe det digitale overtag, før det er for sent.
Nogle vil måske mene, at den elskede filmserie om de populære legetøjsvenner sluttede helt perfekt med den tredje film i rækken, hvor Anders overlader sit gamle legetøj til Bolette. Men Pixar valgte dog alligevel at støve serien af endnu engang og udgav en fjerde film tilbage i 2019. Modtagelsen var ganske god og indtjeningen efterlod Pixar-sparegrisen proppet til randen. Så det er næppe en overraskelse, at animationsstudiet atter kaster sig over deres allerkæreste eje. Men har Pixar formået at tage ordentlig hånd om det gamle legetøj, og er der overhoved mere nyt at fortælle fra legetøjets verden? Både ja og nej.
’Toy Story 5’ åbner på lidt mystisk manér og giver en kryptisk smagsprøve på et tilbagevendende element i historien. Kort efter hopper vi hurtigt videre til et lille flashback, som også ligger fundamentet for en vigtig del af fortællingen. Denne to-i-en teaser ender desuden med at være en sigende smagsprøve på den forholdsvis episodiske fortælleteknik, som filmens skabere har valgt at gøre brug af. De talrige plotråde får desværre filmen til at træde vande og miste noget af sin energi og sit momentum undervejs. Som publikum bliver man kørt lidt træt i de mange sceneskift, hvor filmen måske skulle have holdt fokus og trådt på speederen i stedet.
Det hele ender som en lidt løs og ufokuseret fortælling, der trods stærke grundidéer og interessante tematiske grundlag, aldrig helt formår at få helheden til at spille. Flere steder må man som publikum også sætte sin kritiske sans til side, når filmen overlader tingene til tilfældighederne eller tager nogle større kreative friheder, som de ikke helt orker at bruge for meget tid på at forklare eller fikse. Selvom det meste kan tilgives i underholdningens tegn, bliver det alligevel en anelse dovent i længden.
Selvom dele af fortællingen gemmer på både underholdende og smukke passager, så har serien efterhånden støvsuget de sidste historier op fra gulvet med de velkendte legetøjskarakterer. ’Toy Story 5’ er genopvarmet gensynsglæde fra et mættet univers og hverken de elskværdige karakterer eller de obligatoriske fanservice-øjeblikke formår helt at løfte filmen ud af sine lidt for trætte og trivielle rammer.
Skuespil
’Toy Story 5’ byder både på nye og velkendte stemmer i det store legetøjsunivers, hvor blandt andet Conan O’Brien, Craig Robinson og Ernie Hudson støder til gengangere som Tom Hanks, Tim Allen og Joan Cusack. Det er altid et fornøjeligt gensyn at opleve den sidstnævnte trio i deres ikoniske roller, selvom det efterhånden tydeligt kan høres, at de er blevet noget ældre. Det hjælper selvfølgelig lidt, at filmen selv snakker ind i, at det gamle legetøj også har nogle år på bagen.
Stemmerne bag de nye animerede ansigter gør det godt, selvom det aldrig helt bliver så mindeværdigt som nogle af de tidligere films nye karakterer, som fx Michael Keaton som Ken eller Ned Beatty som Lotso… og når ja, hvis vi skal omkring ’Toy Story 4’, så kan Key og Peele eller Keanu Reeves vel nævnes, hvoraf sidstnævnte faktisk er med igen… dog uden at det bliver til det helt store comeback for den gode Duke Caboom.
Visuelt
Hvis man skal fremhæve noget lidt mere ekstraordinært fra den forrige film i franchisen, så ville det nok være den brandflotte billedside, hvor holdet bag brugte talrige teknikker fra live-action for at give filmen et mere cinematisk look. Med ’Toy Story 5’ er de dog gået tilbage til mere velkendte rammer, men selvfølgelig stadig med en høj standard inden for animation.
Men det er ikke fordi filmen for alvor springer i øjnene som et visuelt vidunder, men modsat den fjerde film så prøver den heller ikke nødvendigvis på det. Der er stadig flere forbedringer i teksturer og detaljer, men personligt savnede jeg dog en lille smule mere kreativitet på billedsiden.
Musik og lydbillede
Når man tænker på ’Toy Story’, så tænker man også automatisk på Randy Newmans ikoniske musik, som vel nærmest er synonymt med det elskede animerede univers. ’Toy Story 5’ har dog ofte meget travlt med sin flergrenede fortælling, så der er ikke helt det samme pusterum for musikken som i tidligere film. Men musikken gør, det den skal, og hvis man er til Taylor Swift, så får man også et lille country-comeback fra hende med originalsangen ”I Knew It, I Knew You”.
