HitHero Productions og Scanbox Entertainment har udgivet traileren og plakaten til det kommende danske thrillerdrama ‘Dobbeltspil’, instrueret af Julie R. Ølgaard og Esben Tønnesen.
I de bærende roller ses Neel Rønholt, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Julie R. Ølgaard.
Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at din kæreste levede et dobbeltliv? Det er præcis det spørgsmål, der ligger i hjertet af ‘Dobbeltspil’. Da Clara opdager, at hun har delt kæresten Tobias med en anden kvinde, må hun kæmpe for at finde frem til sandheden bag det ultimative bedrag. Traileren giver en urovækkende smagsprøve på et drama om tillid, løgn og forræderi.
‘Dobbeltspil’ får landsdækkende biografpremiere den 13. august 2026.

