Den chilenske Pablo Larraín, der står bag film som ‘Jackie’, er tilbage med en ny spillefilm i en helt anden boldgade. Filmen ‘Ema’ deltog i hovedkonkurrencen i Venedig i 2019 samt Toronto Film Festival og San Sebastian.
Nu vises den på Blockbuster som en af deres filmperler i forbindelse med MIX COPENHAGEN.
Hvad handler den om?
‘Ema’ handler om en kvinde i tyverne ved navn Ema, der er gift med Gastón. De har adopteret en dreng og lever et kunstnerisk liv sammen, hvor de er henholdsvis danser og koreograf i samme dansegruppe. Deres liv vendes dog på hovedet, da Polo involveres i en skrækkelig hændelse, der fører til, at Gastón og Ema bliver nødt til at give ham væk. Begge parter bebrejder hinanden, og deres forhold begynder hurtigt at smuldre.
Kan jeg anbefale den?
‘Ema’ er virkelig en speciel film. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men der er ingen tvivl om, at dette ikke er en blockbuster. Det er en rigtig kunstfilm, der enten rammer dig lige i hjertet eller går hen over hovedet på dig. Eller måske lidt begge dele, sådan var det i hvert fald hos mig…
Den starter med, at et lyskryds står i brand, og så er flammer og ild ellers et gennemgående tema i den lidt langtrukne stille film. På mange måder er filmen blot et patchwork af forskellige montager. Der skiftes hele tiden mellem den reelle handling og så dansescener, som i øvrigt er meget smukke.
Det er som om, at filmen går virkelig langsomt, men alligevel er det lidt svært at følge med handlingen. Den springer lidt rundt omkring og efterlader meget usagt. Men hvis du kan koncentrere dig så længe, så får du i den sidste ende en smuk film ud af det.
Ema og de andre karakterer er nemlig det, der gør filmen værd at se. Man ved aldrig helt, hvad der er sket med Polo. Han har gjort en række forfærdelige ting, men ingen af forældrene tager ansvar. Ema er uansvarlig, frygtløs, irriterende og besynderlig, men man hepper alligevel på hende. Mariana Di Girólamo spiller suverænt som Ema.
Visuelt er filmen en fryd, det ligner en lang musikvideo, og musikken er virkelig fed. Dansescenerne er smukke, og generelt er filmen bare lækker at se på.
Overordnet set er ‘Ema’ en smuk film med godt skuespil, men handlingen halter virkelig, da den er nærmest ikke eksisterende, hvilket gør det svært at fokusere på filmen i dens 1 time og 40 minutter spilletidslængde.