Avengers. Marvel
Copyright: Marvel Studios

Filmanmeldelse: ‘Avengers: Endgame’ (spoiler-fri)

Så er tiden kommet kære læsere og Marvel-fans. Der er blevet lagt op til den hel store superbowl-finale i mellem de gode og onde. Og hvis vi skal tro på rygterne, så lader det til, at det også bliver en emotionel film, når Avengers-teamet igen må lade op til den sidste og afgørende konfrontation med Thanos. Filmpuls var til pressevisning, hvor kongerigets filmanmeldere og top-nørder var samlet. Nu er spørgsmålet så, om dette vitterlig er en brag af en finale, som man havde lovet os.

Skribenten forsøger at være så spoiler-fri som han kan, men vil ikke afvise at visse skrevne ting kan tolkes som spoilere-agtigt for den enkelte læser. Men ingen store ting vil blive afsløret, det lover jeg.

Historie

Sidste gang vi hang sammen med The Avengers, ja så gik det ikke særlig godt. Nej, faktisk ganske katastrofalt. Superskurken Thanos fik fingrene i samtlige af evighedssten, og med et knipseslag udslettede halvdelen af superhelte-holdet, jordens og universets befolkning. Så vi møder en gruppe helte, der har ramt bunden bogstaveligt og slikker de dybe sår. Men selv i den mørkeste stund, så kan man ikke slå heltes mod og styrke ned, så derfor må de samles endnu engang for at tage det endelige opgør imod Thanos.

Hvad Marvel Studios, Disney og producer Kevin Feige har opnået i løbet af de sidste 11 år, med skabelse af dette cinematiske univers (MCU), er imponerende. Ikke alle film har været tip top, men man har generelt følt sig pæn underholdt og fornøjet. Denne skribent anmeldte også forløberen til denne film, ’Avengers: Infinity War’. Man var som de fleste andre filmkritikere, ganske imponerende af den ”modige” slutning, hvor det hele endte… Ja, ad helvedet til. Der har nok aldrig været en bedre slutning på en Marvel-film end denne, og derfor så var man da også opstemt og spændt på at se konklusionen på dette helte-epos, selvom man havde sine bekymringer.

Desværre, så kan skribenten meddele, at fra hans synspunkt, så blev mange af bekymringerne til virkelighed. Ikke at filmen ville være dårlig eller stinke, men at den ville være et ganske almindelig Marvel-produkt, der måske tror den er mere end hvad den er. Og med Marvel-produkt menes der også Disney-produkt, for filmens føles virkelig som om, at man ved hvem som ejer rettighederne. Det kan godt være at nogle vil føle sig overrasket over visse hændelser i filmen, men for denne skribent, så var ’Avengers: Engame’ i enden en ret gennemskuelig historie. Det meste i filmen er som vi kender det, og mange fans af denne højprofitable franchise vil sikkert være grådkvalte og synes at dette er deres generations ’Citizen Kane’, når rulleteksterne melder deres ankomst efter 3 timer.

Det er ikke fordi at skribenten er en filmsnob, der ikke kan lide mainstreamfilm, herlig eskapisme og plot baseret på tegnefilmskarakterer. Nej, slet ikke! Skribenten synes faktisk at være i målgruppen, da man som barn læste tegneserier og var fan af både DC og Marvels kartotek af figurer. Men, for at koge oplevelsen helt ned. Så er de fleste af disse MCU-film ligesom at få ens livret igen og igen, for til sidst ved man, hvad man får til middag, og så bliver ens smagsløg lidt trætte. Præcis sådan er ’Avengers: Endgame’: Et godt måltid, som man har spist for tit og mange gange. Filmens finale (uden af røbe noget), ja den prøver at trykke hårdt på det emotionelle felt. Dog, så havde skribenten knastørre øjne og det samme ansigtsudtryk under stort set hele filmen. Ja, der er mange underholdende sekvenser og visse steder fin humor, men det redder ikke den samlede oplevelse for at være undervældende og den store hype værd.

Skuespil

En af de bedste film i MCU-universet er den første film med Avengers-teamet. Filmen var dengang næsten en åbenbaring for nørder og superheltefans, da drømmen om endelig af se Marvel-heltene sammen blev indfriet. Allerede dengang var man overvældet af hvor mange karakterer man kunne putte i en film, og stadig have en sammenhængende historie. Antallet af helte i den første film var også tilpas, men som MCU-universet har bredt sig ud, så er flere kommet til. ’Avengers: Infinity Wars’ var et skønt overflødighedshorn af karakterer, men alligevel havde man følelsen af, at det nok lige var overkanten. For det er som at spise en isvaffel. Vil du have 6 eller 28 kugler?

I denne film, så bliver det især ved tredje og sidste akt, nok for meget for dette skribent. Fokuspunktet flyver rundt, og selvom man ikke bliver alvorlig forvirret, ja så bliver man lidt øm i hovedet. Skuespils niveauet er habilt nok, og filmen har så mange kendte navne med, at dette nok er en Guinness rekord. Nogle karakterer fylder meget og er en central del af historien, hvoraf andre næsten står som baggrundsfigurer eller kort næsten bare siger ”hej her er jeg”. Når vi kommer til de dybe emotionelle punkter, så leverede filmen ikke helt varen for mig. Måske er det måden manuskriptet er skrevet på, men jeg sad ikke med en klump i halsen, selvom filmen og dens skuespillere ville have den reaktion fra deres publikum.

Visuelt

En Marvel-film koster knaster at lave, og her har man lagt alle sejl til. Det ser stort, overvældende og dyrt ud. Og selvom folkene bag filmen bringer deres såkaldte ”a-game” til dette projekt, ja så vil jeg også gerne indrømme at man ikke sådan var dybt imponeret, for det er jo Marvel og Disney, og vi ved alle sammen, hvad de kan diske op med. Der er ingen ”revolutionerende” elementer med, og i denne høj-digitale verden vi lever i, så er det ikke ligesom at gå i biografen i 80’er eller 90’erne, hvor man konstant blev udsat for visuelle idéer og billeder, som man aldrig før havde set. Men skribenten kan ikke benægte at Marvel Studios altid laver en lækker indpakning til deres historier, og derfor rammer vi barren ret højt.

Musik og lydbillede

Alan Silvestri er manden bag musikken. Silvestri er en af de helt store filmkomponister, der nok mest er kendt for sin musik til film som ’Tilbage til Fremtiden’ og ’Predator’. Han er også manden bag ’Avengers’-musikken, som mange filmnørder og Marvel-fans kender og elsker. Musikken er også ret ørehængende, og byder på nogle klichéagtige, men svulstige musikalske øjeblikke, som fungere upåklageligt, når tempoet et højt og massive kampscener tager deres form. Lyden er helt klart i top, og det skal den også bare være til sådanne slags film. Dine øre får hvert fald smæk for skillingerne, men man ville ønske at man havde fokuseret ligeså meget på historiefortællingen, som på det tekniske aspekt af filmen.

Copyright: Marvel Studios / Walt Disney Pictures
More Stories
Journal 64. Afdeling Q. Fares Fares. Nikolaj Lie Kaas
Hvorfor er der en Afdeling Q-film på vej med nye skuespillere?