Filmpuls logo
Filmpuls logo

Filmpuls’ julefavoritter

GLÆDELIG JUL!

Så er det snart juleaften. Måske har du gaver at pakke ind, måske har du mad der skal laves, eller er en af de uheldige, der skal læse op til eksamen. Glem det, glem det hele! Nu skal du i rigtig julestemning. Sæt dig godt til rette med en stor tallerken julekager (som du får en anden til at lave), en god kop te, et par tykke sokker og sæt en god julefilm på.
Er du i tvivl om hvilken julefilm du skal se? Så er du endt det rigtige sted: De 9 filmpulsere har været dybt inde i deres hjerter og valgt de aller bedste julefilm ud til dig. Der er både romantik, gys, action, animation, mystisk, drama og komik. Så det bare at komme i gang!

Her er filmpuls’ favorit julefilm:

Anders:

Edward Scissorhands

EDWARD SCISSORHANDS
Copyright: 20TH CENTURY FOX

Tim Burton skaber vaskeægte julemagi med sin knivskarpe sans for skøre indfald og skæve karakterer, i ’Edward Scissorhands’. Det er en klassisk julefortælling klippet i bittesmå stykker og derefter samlet til et helstøbt værk som kun kan give mening i Burtons gale og gotiske hjerne. I filmen befinder vi os midt i et herligt og hektisk univers fyldt med lyse farver og mørk humor samt en veloplagt Johnny Depp!
Filmen bærer en tilpas balance mellem det underlige og det underfundige, hvor den visuelt vanvittige verden smelter perfekt sammen med den hjerteskærende historie om filmens ensomme og indadvendte hovedkarakter, Edward. Det hele bygger på en vidunderlig fortælling om vintervejrets vitterlige rejse fra himmel til jord, som måske fremstår som blot sne og sludder i visse personers øjne – men hvis julestemningen er i hus, så kan det være svært ikke at overgive sig til de hjertelige herligheder, som udspiller sig i den himmelske historie om ”Edward Saksehånd”.

David:

The Long Kiss Goodnight

The Long Kiss Goodnight
Copyright: New Line Cinema

Geena Davis som forhenværende super lejemorder får optrævlet hele sit forstadsliv, da hun bliver genkendt som Ms. Claus i den lokale juleparade.
Det er indtil videre den sidste film Geena Davis fik lov at kicke seriøs ass i (med mindre man synes Stuart Little filmene var CRAZY vilde), og vi skal næsten helt op til Charlize Theron som Furiosa fra i sommer for at finde kvindeligt badassery på samme niveau. Tilsæt 90’er cheesyness og Samuel L. Jackson fra da han kørte på sit oprindelige hot streak, og så tror jeg nok vi har en vinder.
– Honorable mention (som tilmed er en rigtig julefilm): ‘Elf’. Fordi Will Ferrell.

Jeppe:

The Nightmare before Christmas

The Nightmare Before Christmas
Copyright: Disney Enterprises

‘The Nightmare before Christmas’ er en stop-motion film instrueret af Henry Selick i 1993 efter en historie af Tim Burton. Jack Skellington – den store græskarmand – er konge i Halloween-by, men er blevet lidt træt af at holde den samme fest hvert år. Han bliver interesseret i julen og vil nu selv være julemand. Men han har misforstået hvad jul går ud på.
‘The Nightmare Before Christmas’ er en dejlig anderledes julefilm, som rummer et dystert og sært univers men har en sød historie, hvor det visuelle er i top.

Karen:

Home Alone

Home Alone, Alene hjemme
Copyright: 20th Century Fox

Selvom der er gået 25 år, så er ‘Home Alone’ stadig en af mine all-time favoritter og en must-see, når julen melder sin ankomst. Det er ikke jul, før Kevin har skreget, spist en kæmpe sundae, løbet til tonerne af “Carol of the bells”, forpurret skurkenes plan og er blevet genforenet med sin familie…ah det er ren nostalgi! Det er et budskab om, at julen er en tid, der tilbringes med vores kære – også selvom vi nogle gange går hinanden på nerverne og tager hinanden for givet….og så selvfølgelig, at alt i ens hus kan bruges som våben mod indbrudstyve. Og hvem kan sige nej til julemagi skabt af John Hughes, Chris Columbus og John Williams??

Kofi:

Home Alone 2

Home Alone, Alene hjemme
Copyright: 20th century fox

Stakkels Kevin bliver glemt endnu en gang af familien – denne gang i lufthavnen, hvor han tager et forkert fly, og ender i New York. Heldigvis har han sin fars kreditkort, og han indlogerer sig på Plaza Hotel, hvor han gør livet surt for gæster og personale.
Hyggelig og super morsom Julefilm. 

Line:

Love Actually

love actually
Copyright: Universal Studios

‘Love Actually’ har i mange år været på min top 3 over yndlingsfilm. Jeg har aldrig set den som “bare” en julefilm, men som en film der kan ses året rundt (hvilket jeg til tider gør). Men når det kommer til favorit julefilm, så kan den vidst kun være the one and only.
‘Love Actually’ har en smuk sammenblanding af nogle af Englands aller bedste skuespillere. Det er ikke en film med bare et, men en lang række fortællinger som på kryds og tværs hænger sammen. Jeg bliver aldrig træt af den, og hver gang jeg ser den går den LIGE i hjertet. Der er masser af humor og tårer – og den gør mig bare så livsglad. Christmas is all around me!

Maria-Louise:

Polar-ekspressen

Copyright: Warner Brothers

Drengen Billy bliver juleaften hentet af et eventyrligt tog. Toget kører Billy og andre heldige børn til Nordpolen, for at besøge julemanden.
Polar-ekspressen er min yndlings julefilm fordi den minder en om magien ved julen. Da man var barn var julen bare magisk og den gang var det noget helt særligt. Gaverne, julemanden – det hele. Og så er historien rigtig sød og den er visuelt flot, hvilket en film elsker ikke synes er helt dårligt.

Michella:

Gremlins

Gremlins
Copyright: Warner Bros.

En far køber et lille nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. “Don’t expose him to bright light. Don’t ever get him wet. And don’t ever, ever feed him after midnight.” Det viser sig, at følger man ikke reglerne, så er det nuttede pelsdyr ikke så sødt længere.
Hvis man synes at julefilm kan blive en anelse for sukkersøde, så er ‘Gremlins’ et perfekt valg. En charmerende gyserkomedie med humor, horror og den sødeste skabning i Gimzo og hans lille nissehue. En ren 80’er perle (og snup lige 2’eren med når du er igang)!

Tia-Maria:

Bad Santa

Bad Santa
Copyright: Dimension Films

At se Billy Bob Thornton som miserabel julemand, der går på rov og druk i diverse supermarkeder op til jul, er et dejligt forfriskende alternativ til de sukkersøde, traditionelle børne/familie julefilm der ellers er derude. Når man kan have sympati for en drukmås af en julemand, så må der være noget om filmen 🙂 Se den hvis du vil skifte juledellerne ud med julelatter 🙂

 

 

Så er spørgsmålet bare, hvilken en af filmpulserne er DU mest enig med? Smid en stemme:

Hvilken af filmpulsernes favoritter synes du er den bedste?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Har du en anden yndlings julefilm? Fortæl os i kommentarerne.
Og så ønsker alle fra Filmpuls dig GLÆDELIG JUL!