Julen nærmer sig med hastige skridt, og det har Netflix i den grad opdaget. Selvom kalenderen siger midt november, så er de så småt begyndt at tilføje diverse julegodter på streamingtjenesten, og ‘Dash & Lily’ er en af dem. Så kan serien få alles julehjerter til at smelte?
Hvad handler den om?
Teenageren Dash er bestemt ikke glad for julen, der ifølge ham er alt for overvurderet. Han er en rigtig New Yorker, der går målløst rundt i byen i december, mens alle hans venner nyder julemåneden med sine familier.
Pludselig finder han en notesbog i en boghandel, hvor afsenderen har efterladt ledetråde og fortællinger om sig selv i. Det udvikler sig til en leg mellem Dash og pigen Lily, der har lagt notesbogen. På skift lægger de notesbogen forskellige steder rundt i New York og holder en samtale kørende gennem den.
Men hvad sker der, når deres lille leg pludselig bliver lidt for virkelig? og kan man godt have følelser for en person, som man kun har skrevet med?
Serien er baseret på bogen ved samme navn af David Levithan og Rachel Cohn.
Kan jeg anbefale den?
Jeg er lidt skeptisk overfor julefilm- og serier i november, da disse hører december måned til. Men da Netflix bombardere streamingtjenesten med sjove og platte julegodter i december, tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå i gang i god tid. Og denne serie formår virkelig at få en i julestemning.
Serien oser af jul i alt fra soundtracket til kostumerne og New York som baggrund. Det er bestemt ikke for tidligt at gå i gang med at hygge med juleserier nu.
‘Dash & Lily’ er en meget simpel og fin historie. Lidt en form for offline tinder, som de to hovedroller har gang i, hvilket er ret sjovt. Det er en forholdsvis stram serie, der holder sig til hovedfortællingen, hvilket er forfriskende. Der er sjove biroller med blandt andet Dash’ ven Boomer og Lilys bror Langston. Men disse tager ikke fokus, og har ikke de store plots. Det giver serien tid til virkelig at dykke ned i Dash og Lilys historie.
Dog er historien måske en anelse for simpel. Der er ikke helt nok guf i historien til at holde det høje tempo i de otte episoder, som historien strækker sig over. Man når en midte, hvor serien er lidt for gentagende og fyldt med lidt kedelige handlinger.
Overordnet er det dog en underholdende ungdomsserie, der omhandler det, at være ensom, familieproblemer og følelsen af at være udenfor. Alle karaktererne er sjove og relaterbare uden at være for meget. Jeg kan ekstremt godt lide Lilys karakter, og på mange punkter er serien virkelig realistisk.
Skuespillet er helt fint, hvad man kan forvente i en ungdomsserie. Ikke det helt store, men hovedrollerne er yderst charmerende og har en fin kemi. Især er Austin Abrams bare hyggelig, og jeg vil med glæde se mere med både ham og Midori Francis, der spiller Lily.