Instruktøren Michael Sarnoski har hovedsageligt gjort sig på seriefronten. Men med ‘Pig’ har han fået sin spillefilmsdebut og endda med Nicolas Cage i hovedrollen.
Historie
Rob (Nicolas Cage), lever i en skov, nærmest i fuldkommen eksil, hvor ham og hans gris samler trøfler, som de videresælger til dyre restauranter. En dag bliver hans gris stjålet og nu må Rob sammen med sin trøffel køber, Amir (Alex Wolff), bryde sit eksil og drage ind til byen for at få sin elskede gris tilbage.
Historien i Pig udgør filmens klart svageste led. En simpel og utrolig stærk præmis bliver fuldstændig smidt på jorden, med ufuldstændige sideplots og flere malplacerede og karikerede forsøg på universbygning. Hvad der kunne have været en ligefrem historie om en mand, der skal finde sin gris, kommer i stedet til at omhandle en undergrunds boksering for hjemløse og et væld af ligegyldige karakterer, som ikke rigtigt har noget med plottet at gøre.
‘Pig’ formår alligevel at komme meget godt i mål i filmens sidste akt, hvor jeg blev oprigtig rørt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde tilbage med følelsen af, hvad filmen kunne have været, hvis den havde holdt et mere skarpt fokus.
Skuespil
Nicolas Cage er forrygende i rollen som Rob. Han er afdæmpet og formår at gøre utrolig meget med meget lidt dialog. Der er bare en kæmpe følelsesmæssig gravitas i alt hvad Cage foretager sig i den her film, og det er virkelig hans spil, der sælger forholdet mellem ham og hans trøffelgris. Alex Wolff er også super god og formår at skabe en interessant karakter på trods af, at han virker underligt fejlcastet som wanna-be bigshot trøffel opkøber. Og så udgør Adam Arkin en oprigtig skræmmende skurk i rollen som Amirs far – byens trøffelmogul.
Visuelt
Pig er utroligt flot skudt, om det er idylliske skud af skoven når Rob er på trøffeljagt, smukke helikopter skud af storbyen eller helt nære og varme madlavningsscener. Generelt emmer filmens visuelle udtryk af et kæmpe overskud. Hvis man skulle klandre noget her ville det være, at filmens nærmest bliver for pæn og savner lidt kant – særligt i form af filmens meget monotone farvepalette – til tider ligner den lidt for meget en bilreklame
Musik og lydbillede
Brugen af lyd i ‘Pig’ fungerer overordnet set utrolig godt, og særligt filmens brug af klassisk musik skiller sig positivt ud. Den klassiske musik er i flere tilfælde med til at ophøje fine scener til at være decideret stærke og have enorm følelsesmæssig impact.