Foto: Nadim Carlsen

‘Holy Spider’ skal dyste om Guldpalmen i Cannes

‘Grænse’-instruktøren Ali Abbasis nye film, den dansk-producerede ‘Holy Spider’, er udtaget til at konkurrere om Guldpalmen i Cannes.

‘Holy Spider’ bygger på virkelige hændelser og følger en kvindelig journalist fra Teheran, der rejser til Irans helligste by Mashhad, hvor en seriemorder er løs: En formodentlig rettroende mand, der vil rense ud i byens smudsige gader og udelukkende går efter kvindelige prostituerede.

Stort tillykke til hele holdet, der ud over instruktør og medforfatter Ali Abbasi (han dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2011) også omfatter producent Jacob Jarek, komponist Martin Dirkov, fotograf Nadim Carlsen, filmklipper Olivia Neergaard-Holm og tonemester Rasmus Winther Jensen. Den danske premieredato er endu ikke fastlagt.