Filmanmeldelse af 'Minions' 3D dansk tale

Filmanmeldelse: Minions 3D dansk tale

Det var med stor skepsis at jeg tog 3D brillerne på, og satte mig til rette i sædet og Minions startede. For ofte synes jeg at når man laver spin-off’s af karakterer fra en anden film, så bliver det ofte sådan lidt påtaget. På mange måder er Minions netop det og så alligevel ikke, for jeg blev faktisk overrasket.

Minions

Historien:

De små ‘Minions’ har endnu en gang fejlet og blevet fyret af deres onde herre, de har både været igennem T-rex til Dracula og Napoleon. Det er bare som om de ikke har fundet deres plads, derfor beslutter de sig for at starte deres eget samfund i en is hule. Det hele bliver dog lidt for trist og kedeligt i længden og store broder figuren Kevin beslutter sig for at drage ud i verdenen, for at finde en ny ond herre de kan tjene. Med sig tager han, Stuart som er den lidt oprørske teenager, der elsker musik og Bob er lille broderen som elsker at hjælpe, men let bliver distraheret. Sammen tager de på ondskabs konvention i Orlando og her starter det helt store eventyr, da de møder den onde Scarlet Overkill.

Historien er på mange måder rigtig sjov og lige i ‘Minions’ ånd, tilpas goofy og ekstrem. På mange måder overraskede den mig, for mange spin-off’s er ofte meget påtaget men som Chris Meledandri udtaler om idéen bag ‘Minions’: ’’Det var ikke vores plan at lave en Minions film, det var Minions selv der krævede det’’. Det kan man også godt mærke, for de der ‘Minions’ de fanger altså én, de er sjove men så er de også bare ekstremt nuttede og det er nok derfor historien fungerer fordi de er deres helt egne.

Minions

Skuespillet:

Jeg synes det kan være lidt svært at snakke om skuespillet, når det er en animations film og så alligevel ikke, for så kan man i stedet snakke om stemmerne. En af de stemmer der fungerer aller bedst er fortæller stemmen som er Max Hansens, den er rolig, selvom tempoet er højt i filmen. Man kan ikke altid forstå hvad ‘Minions’ siger og hvis fortælleren ikke var der ville filmen bare ikke være lige så god. De andre stemmer er dog også castet godt og den lille pige Tina hvis stemme er Szhirley Rokahaims er rigtig sjov og nuttet. Faktisk er jeg ret vild med Szhirley som tegnefilms stemme, hun formår altid at give karakteren det som den er bestemt til.

Minions

Visuelt:

Der er ikke mange stille øjeblikke i filmen, de små Minions er altid på farten. Den er flot animeret og der er kræset for detaljerne, det er jeg vild med! Der er tænkt over at det skal være en 3D film, og ikke en film der skal være 3D, som jeg synes film ofte bæger præg af.

Musik og lydbillede:

Lydbilledet er i de helt høje toner, alle lyde er skruet helt op og hvert et bump, til maverumlen og bank er i det ekstreme. Selv Minions stemmer er der skruet op for, og det er som om de konstant råber, men det er med til at gøre filmen til det den nu en gang er. Tempoet er højt og derfor skal lyden være lige så for at følge med.

Filmen er til dig der har en barnlig sjæl og som elskede grusomme mig, for i virkeligheden er filmen om de små Minions byggestenen for den personlighed de har i Grusomme mig.