Ah, ah, ah, ja, du høre rigtigt, ah, Jeff, eh, Goldblum, ehm, er, øhm, tilbage!
Jep, det er blevet offentliggjort at ‘Independence Day: Resurgence’-stjernen vender tilbage som Dr. Ian Malcolm for tredje gang – første gang var selvfølgelig i Spielberg’s originale klassiker ‘Jurassic Park’ fra 1993, og anden gang var i fortsættelsen ‘The Lost World’ fra 1997. Han medvirkede ikke i ‘Jurassic Park III’ fra 2001 eller ‘Jurassic World’ fra 2015, men nu er han altså klar til endnu en omgang dino-kamp, i fortsættelsen til ‘Jurassic World’, der indtil videre bare hedder ‘Jurassic World 2’.
Jeff Goldblum slutter sig til Chris Pratt (‘Guardians Of The Galaxy’) og Bryce Dallas Howard (‘Gold’) fra den forrige film. Instruktøren er denne gang J.A. Bayona, der stod bag gyser-klassikeren ‘The Orphanage’, den Oscar-nominerede ‘The Impossible’ fra 2012, samt sidste års anmelder-hit ‘A Monster Calls’.
‘Jurassic World 2’ får dansk premiere den 22. Juni 2018.


