Filmanmeldelse: Kæmpen

Johannes Nyholms Kæmpen (Jätten) er en skør og fantastisk film, med ægte hjerte, humor og originalitet.

Kæmpen er svenske Johannes Nyholms debutfilm der før kun har arbejdet med kortfilm. Blandt andet lavede han den sjove kortfilm Las Palmas i 2011, som nåede en hvis popularitet med et klip på YouTube med knapt 20 millioner visninger. (Klippet kan ses her) Nyholm har nu kastet sig over spillefilmen, og har medbragt en masse af hans skøre idéer og humor, men også en masse eftertænksomhed og følelser. Han har her ramt noget helt unikt, og er hurtigt røget højt op i min bog over skandinaviske instruktører der skal højes øje med.

Historie

Kæmpen handler om Rikard, en autistisk og alvorligt vanskabt ung fyr, som forsøger at finde hans vej tilbage til sin fortabte mor gennem pétanque-sporten. Med hjælp fra en 50 meter høj kæmpe. Hans skrøbelige fysik i et barskt og fordømmende miljø gør situationen vanskelig for Rikard. Men i pétanque-klubben har han sin bedste ven Roland der kæmper for ham gennem tykt og tyndt. I sin overbevisning om at hans mor tager ham tilbage, hvis han vinder det skandinaviske pétanque mesterskab forsøger Rikard det umulige, imens kæmpen holder øje fra oven.

Nyholm håndterer dette plot med hård-fin stilisering og rørende sympati. Fortællerteknisk leverer den de fleste scener med et fluen-på-væggen kamera og portrætterende karakterformidling. Hvilket gør de overnaturlige scener med kæmpen ekstra opsigtsvækkende og kraftfulde. Der gøres altså brug af en blanding af social og magisk realisme, hvilket løbende smelter sammen som Rikards verden bliver mere og mere absurd. De udbyggende scener hvor Rikard konfronteres med de forskellige udfordringer der møder ham, opbygges der hjertesskærrende empati, og man kommer til at holde enormt meget af den unge mand.

Skuespil

Christian Andrén spiller i Kæmpen den vanskabte Rikard, og har derfor hele filmen igennem en ansigtsprotese på – hvilket fungerer fejlfrit og enormt troværdigt. Derudover har han ingen rigtige replikker, og spiller i stedet med kroppen, øjet og latteren, her opnås alligevel en kraftig forståelse af karakteren og hans følelsesliv. Dette bliver også underbygget af de fantastiske elementer, som skaber et abstrakt indblik i Rikards hoved. Udover Andrén er der få prominente skuespillere, og der gøres brug af utrænede skuespillere i scenerne i Rikards bosted, hvilket skaber en intim og troværdig følelse.
Derudover gør Johan Kylén en uundværlig præstation som vennen Roland, og gør det godt som sidespil til Rikard og komisk underbygger.

Visuelt

Som før nævnt er hovedparten af filmen skudt med en håndholdt og dokumentarisk teknik, hvilket er effektivt da scenerne og personerne taler for sig selv. Hvor den når højt er i de dramatiske sekvenser med kæmpen der nærmest føles som malerier mere end skud. De dybe bevægelser højt over det svenske landsskab og det fremmede og uvante i en stor skikkelse i horisonten er enormt effektivt og smukt. Der er ét par visuel effects der desværre ikke når sit mål (hvilket er forståeligt med filmens tynde budget) men de overvældende billeder af kæmpen gør længe op for det.

Musik og lydbillede

Prikken over i’et er det fantastiske soundtrack delvist lavet af Björn Olsson: ensomme harmonikaer (i stil med Bjergkøbing Grandprix) og numre der rammer en besynderlig nostalgisk følelse af bjerge og norden.
Nyholm har genbrugt Björn Olsson fra hans kortfilm Las Palmas og det fantastiske nummer Låt i H Mol går endda igen i begge film. (Hør Olssons nummer fra pladen The Lobster (2005) her) Muligvis en meget specifik sammenligning: men soundtracket rammer den samme følelse som den norske Lasse Gjertsens musikprojekter på NRK Uhørt i midt 00’erne. Det er måske langt ude, men lad mig det vide hvis der er nogen der ude der er enige! (Hør evt. nummeret Space Cowboy her) Jeg glæder mig ihvertfald til at det udkommer så det kan høres for sig selv.
Derudover er der et fantastisk lyddesign i scenerne med kæmpen, som rumler dybere end i de fleste actionfilm – muligvis da det sættes i kontrast med de andre virkelighedstro scener.

Se også musikvideoen til The Tallest Man On Earths It Will Follow The Rain fra 2007 der også er instrueret af Johannes Nyholm, og tydeligvist har været tidlig inspiration til Kæmpen: