Hollywood har virkelig fingrene nede i skattekisten med de gode, gyserklassikere. Først var det ‘Carrie’, og nu er det ‘Poltergeist’, der skal remakes.
‘Poltergeist’ handler om familien Freeling, som er en ærketypisk amerikansk familie, der bor i en lille forstad i Californien. Steve og Diane Freeling har tre børn: Diana, Robbie og Carol Anne. En sen aften hører deres yngste datter Carol Anne pludselig mystiske stemmer fra tvet, som kalder på hende. Inden længe invaderes familiens hus af ånder, som leger med børnene. Men ånderne bliver pludselig aggressive og kidnapper Carol Anne.
Sam Rockwell, Rosemarie DeWitt, Jared Harris, Saxon Sharbino og Jane Adams er alle klar til at puste nyt liv i klassikeren. Manuskriptet er skrevet af David Lindsay-Abaire, og filmen instrueres af Gil Kenan.

