Sacha Baron Cohen er tilbage med endnu et skørt eventyr for den Kasakhstanske journalist, Borat. 14 år efter den første film, ‘Borat’, vender han tilbage på endnu en rundrejse gennem USA med masser af skøre indfald om den amerikanske kultur. Filmen kan ses på Amazon Primevideo.
Hvad handler den om?
Borat er blevet kastet bort i en arbejdslejr for at bringe Kasakhstan til skamme efter udgivelsen af første film. Nu tages han til nåde og får til opgave at charmere den amerikanske vicepræsident, Mike Pence. På et eventyr, som fører fra den ene skøre situation til den næste, skal Borat nu forsøge at bringe stoltheden tilbage til Kasakhstan.
Som i originalen er ‘Borat Subsequent Moviefilm’ en blanding af skrevne scener og dokumentar-lignende optagelser med almindelige amerikanere. Flere af deltagerne ved ikke, at Sache Baron Cohen spiller for galleriet, men reagerer i stedet på ham som en virkelig rapporter fra Kasakhstan.
Vil jeg anbefale den?
Hvis man er fan af den første, er efterfølgeren helt sikkert også et kig værd. Men man skal ikke sætte forventningerne for højt op. Filmen har flere sjove indslag, men som så mange efterfølgere ender det hele med en halvsløj omgang.
Efterfølgere skal man generelt ikke forvente for meget af – især ikke når filmen er optaget over et årti efter den første. Efterfølgere har det med at glemme, hvad der gjorde originalen god. I stedet gentager de ofte skamløst de catchphrases og klicheer, som filmen blev kendt for. Det kan tit få opfølgeren til at føles som en parodi på originalen, og det ses desværre også her. Der er masser af jokes om Kasakhstan og jøder, men filmen mangler samme finesse som originalen.
Den første af filmene har så mange fantastisk akavede øjeblikke med skæve personligheder og opfindsom deadpan-humor. Det mangler i toeren, som i højere grad benytter sig af chok. Borat og hans sidekick, Tutar, gør ofte noget så over-the-top skørt, at alle bare står og måber.
Tutar virker generelt malplaceret i historien. Hun er lige så bagvendt og håbløs som Borat, men formår ikke at lokke det bedste ud af deltagerne som ham. Borat og Azamat i den første fungerede fantastisk som det umage par fra Kasakhstan, der toppes over stort og småt. Dynamikken mellem dem var så god, at man til tider virkelig følte, man så en dokumentar. Scenerne mellem Borat og Tutar virker derimod til tider så klodsede og unaturlige, at man bare venter på, de slutter.
Når filmen nu alligevel er værd at se, så skyldes det i høj grad dens uforudsigelighed. Man ved aldrig hvad den kompromisløse tosse fra Kasakhstan finder på næste gang. Filmen indeholder da også et par sjove samtaler, som ligner dem fra originalen. Den måske bedste sekvens er, da Borat overnatter hos et par no-nonsense Trump supportere. De tre opbygger et flosset venskab, hvor de pistol-elskende republikanere blandt andet oplærer Borat i amerikansk etikette.
Alt i alt er den som så mange andre toere. Fin at sætte på en aften, men også glemt igen næste morgen.