’Jujutsu Kaisen 0’ en prequel til animeserien ’Jujutsu Kaisen’.
Filmen har allerede taget både Japan og USA med storm. Ved åbningsweekenden i USA alene, tjente den 17,7 million USD. Nu er filmen endelig landet i Danmark.
Historien
Yuta Okkotsu er en ikke helt almindelig high school elev. Da en frygtelig ulykke hændte for en af hans nære, blev han forbandet og besat af hendes ånd. En forbandelse som dræber alle, der truer hendes elskede.
I stedet for at isolere sig, bliver han indskrevet i Jujutsu High School – et sted hvor Jujutsu Troldmænd giver deres viden videre, for at lære eleverne at stoppe forbandelser.
Yuta Okkutsu må lære at styre, og forhåbentligt komme af med forbandelsen. Under læring fra Goja Satura, og med hjælp fra hans nye skolekammerater: sværd mesterinden Maki Zenin, Toge Inumaki som kun snakker i riskugle ingredienser, og ikke mindst pandaen Panda.
Men tiden er knap, for en ond Jujutsu Troldmand, Suguru Geto, og hans følgere, ønsker at slippe et utal af forbandelser løs. Hans mål er, at udrydde alle der ikke er Jujutsu troldmænd.
Hvem karakterne er, deres relation til hinanden, deres evner og universets regler, bliver fremlagt på en rigtig fin måde, hvor også nytilkomne – som jeg selv – kan følge med.
Dog har filmen i stedet lidt en tendens til at tale ned til sit publikum. Særligt i filmens første halvdel, hvor der blandt andet bliver brugt flashbacks på en måde, som er gentagende og unødvendige.
Oven i dette, føles filmen op til de sidste store kampscener fragmenteret og tempoet alt for højt.
Når man når til filmens klimaks, føler man derfor, at noget går emotionelt tabt. På grund af tempoet, opnår man simpelthen ikke en ordentlig relation til karaktererne. Den emotionelle pondus føles derfor mere som en brise.
Kampscenerne er der ikke en finger at sætte på. En kæmpe fordel da det udgør størstedelen af den. De er blodige, de er voldsomme og ikke mindst fantastisk fantasifulde. At se de forskellige evner og magiske kræfter oppe imod forbandelserne, er en sand glæde hvis man er til blodige og overdrevne action sekvenser. Samtidig er de tegnet på en måde, så man hele tiden kan følge med i, præcis hvad der foregår og mod hvem.
Skuespil
Stemmeskuespillet i filmen er rigtig fint, med få highlights. Her er der blandt andet tale om Kana Hanazawa. Stemme til Rika Orimoto, Yuta Okkutsus forbandelse.
Samt skurken Suguru Geto, stemmelagt af Takahiro Sakurai. Præstationen oser af skurkagtighed. Samtidig har han også en rolig, karismatisk men alligevel nervepirrende stemme, hvor man altid fornemmer noget gemme sig under overfladen. Man forstår hvorfor karakteren har opnået både sine følgeskare og forbandelser.
Visuelt
Visuelt er filmen perfekt. At der her har været så stort øje for detaljerne, bringer filmen op på et niveau, som historien i sig selv ikke kan bære.
Forbandelsernes design er mangfoldige og fyldt med fantasi. Man glæder sig altid til at se, hvordan den næste forbandelse vil se ud. Samtidig er de farvet på en mere hensynsløs måde. Stregerne er mere rå i deres udseende, detaljerne mindre og farverne bare en smule off. Dette giver seeren en fed følelse af, at de virkelig er fra en anden verden.
Farverne er mange, i de dele af filmen som ikke er kampscener.Men så snart vi forsvinder ind i en kamp, forlader størstedelen af dem lærredet. Vi bliver efterladt med farver, som styrker stemningen der skal fremkaldes af scenen. Når denne så bliver afbrudt af for eksempel blodets stærke røde farver, giver det en endnu større effekt af kampscenernes brutalitet.
Lyd og musik
Musikken i filmen leverer en fin og passende stemning til scenerne. Samtidig er der dog ikke noget, som springer ud specielt positivt eller negativt.
Særligt for en film med så mange action-sekvenser i, skal den dog roses for det niveau som den har mikset lyden på. Dialogen og musikken er altid i passende niveau. Vigtigst er dog kampscenernes lydniveau. Ikke øredøvende høje, men samtidig er scenernes intensitet bevaret.