Så er det blevet tid til Disney’s Frozen 2. Anna, Elsa og alle de andre er tilbage i en ny fortælling der fortsætter historien om landet Arendelle med de to elskede søstre i spidsen. Frozen 2 kan stadig ses i biografen.
Historie:
Der er gået et par år siden handlingen i den første Frozen film. Anna og Kristoff er stadig very, much in love, Olaf har lært at læse og er blevet ældre og Elsa regere landet samtidig med at hendes kræfter bliver stærkere. Men Elsa er også fraværende, og pludselig hører hun et mystisk kald fra en fortryllet skov. Da Arendelle samtidig bliver hærget af naturkatastrofer, beslutter Elsa, Anna, Kristoff, Olaf og Sven sig for at finde skoven, og hvem det er der kalder på Elsa.
I sidste film var det Anna der var omdrejningspunkt, og man kunne savne lidt mere fra Elsa. Det er har vi fået denne gang hvor det handler mere om hende og hendes kræfter, og hvor Anna og de andre har trådt et skridt tilbage. De spørgsmål man havde omkring Elsas kræfter, hvor kommer de fra, og hvorfor har hun dem, bliver bearbejdet i den overordnede historie. Sammen med temaer om at blive voksen, at håndtere forandringer og at gøre det rigtige, synes jeg gør grundlaget for den rigtig gode historie. Det mere negative er Anna og specielt Kristoff’s sidehistorier. De er i vejen, og har ikke rigtig noget med hovedhistorien at gøre. Tempoet falder også lidt inde i skovens dyb, hvor de træder lidt rundt i det samme.
Skuespil:
Jeg så filmen på med engelske stemmer, da jeg efter at være blevet voksen, syntes danske stemmer er svære at abstrahere fra. På engelsk er det stadig Kristen Bell, Idina Menzel, Josh Gad og Jonathan Groff der lægger stemme. Josh Gad som snemanden Olaf er rigtig god, og dygtig. Han gør snemanden til noget helt særligt, som man ikke kan lade være med at holde af. Nye tiltag i form af Evan Rachel Wood, Alfred Molina, og Sterling K. Brown, der lægger stemme til Arendelles første farvede karakter, er et frisk pust i det gode sammentømrede cast.
Visuel:
Visuelt køre filmen afsted for fuld skrue. Der er virkelig ikke sparet på noget og det er en fryd for øjet. Det norsk inspirerede landskab, sætter en virkelig smuk og inspirerende baggrund for landet Arendelle. Den fortryllede skov er smukt udført i kolde efterårsfarver, der blander sig godt med Elsas vinterfarver. Jeg kan ikke vente til det bliver efterår, så jeg selv kan gå tur i en lignende efterårsskov.
Anna og Elsas kjoler er skrækkelig godt detaljeret. Helt ned til de mindste sting i broderier. Jeg kan godt lide at begge to har bukser på under kjolerne. Endelig praktisk rejsetøj for en prinsesse. Frigørende. En anden ting er Elsas hår. Det starter i den karakteristiske fletning, men bliver løsere og løsere igennem filmen. Sådan fortsætter hun sin egen frigørelse der startede med den stramme nakkeknude i 1’eren.
Musik/Lydbillede:
Som med det visuelle, er der ikke lagt fingre imellem på musikken og sangene. Jeg vil fremhæve den smukt sunget vuggevise ‘All is Found’ der bliver fremført af Evan Rachel Wood, der lægger stemme til Anna og Elsas mor. Kristoff’s powerballade er et skørt sammensurium af diverse 80’er rock ballader, med et nik til bl.a. Queen. Men sangen er lidt overflødig i forhold til historien, og er mest med for komisk faktor for de voksne. Anna’s sang om at gøre ‘the next right thing’, som også er sangens titel, er et godt mantra at leve livet efter. Den bedste sang er og bliver Elsas sang ‘Into the Unknown’ der bliver sunget for lungers fulde kraft af Idina Menzel. Den rykker i mig, bla. fordi den kalden Elsa kan høre er integreret i både sangen og resten af soundtracket, og det giver kuldegysninger hver gang jeg høre den. Jeg glæder mig virkelig til hendes Oscar optræden! Eller jeg håber håber håber virkelig hun skal optræde med den. Panic! At The Disco’s rockede cover, der brager hen over rulleteksterne, kan jeg også rigtig godt lide. Jeg er da heller ikke bleg for at indrømme at filmens soundtrack har kørt på repeat siden jeg så den.
Selvom jeg sidder her og er voksen og mega fangirl, så skal man huske på at det jo er en børnefilm. Og jeg er sikker på at alle børn, nok mest piger, vil elske denne film lige så højt som de elsker 1’eren.