Er du storforbruger af YouTube-videoer? Så kender du måske Albert Dyrlund. En ung, dansk YouTube-stjerne med over 160.000 abonnenter, der blandt andet skriver sine egne sange – du kender måske “Ulla” eller “Hellerup Dreng”. Nu kommer så spillefilmen ‘Team Albert’, hvor Albert Dyrlund, som den første danske YouTube-stjerne nogensinde, indtager hovedrollen. Og med Regner Grasten (Anja & Viktor-filmene, Krummerne m.m.) som producer er der lagt op til den helt store børne/ungdomsfilm.
Historie
Albert er en oprører, der ikke vil acceptere, at du ikke kan gøre det, du har lyst til, fordi du er låst fast af et samfund, der har lagt den lige linje for din karriere, siden du gik i børnehave. For at bryde ud af det gør Albert oprør mod skole, forældre og hele verden gennem YouTube. Men på sin vej er Albert ved at miste sine bedste venner og allerværst den, der elsker ham mest – pigen, han tror, han ikke er forelsket i.
Filmen indeholder nogle få øjeblikke, særligt i løbet af den første halve time, der fik mig til at trække på smilebåndet. Og så er budskabet om, at man kan gøre, hvad man vil, og at venskab er vigtigt og hele molevitten da også meget fint. Men efter den halve time begynder det at gå gevaldigt ned ad bakken, for plottet er simpelthen for uoriginalt og forudsigeligt. Jeg ved godt, at jeg ikke kan forvente et plot, der blæser mig bagover, når vi har at gøre med denne type film. Men jeg savner alligevel et klimaks, hvor der er noget mere på spil. Det synes jeg sagtens, man kan tillade sig at forvente af en børne/ungdomsfilm. Og så køber jeg bare ikke præmissen for filmens konflikt: Alberts venner bliver sure på ham, fordi han vælger at forfølge sine YouTube-drømme (beklager spoiler, men det kan næppe komme som en overraskelse). Det virker højst urealistisk, at dine bedste venner totalt stopper med at svare på opkald og giver dig den kolde skulder, fordi du vælger at droppe ud af gymnasiet. Konflikten er ikke særlig spændende eller overraskende, derimod er det dovent skrevet – “Lad os få nogle til at blive uvenner, for vi kan ikke lige finde på andet”. I sidste ende tror jeg mest, at filmen vil være interessant for den såkaldte YouTube-generation: de børn og unge der aktivt bruger YouTube og som i forvejen er fans af Albert Dyrlund – hvis du er det, så er filmen et must-see. Men den formår ikke rigtigt at række udover den snævre målgruppe.
Skuespil
Jeg havde ikke ligefrem sat næsen op efter Oscar-værdige skuespilpræstationer. Faktisk var mine forventninger temmelig lave. Alligevel lykkedes det mig næsten at få croissanten galt i halsen, da den første replikudveksling blev præsenteret mellem Albert og hans lillesøster. Skuespillet er virkelig ringe. Dette skyldes til dels nogle meget kunstige replikker, som man tydeligt kan fornemme, at voksne har siddet og skrevet med tanke på at ramme de unges sprog. Albert Dyrlund, filmens stjerne, har virkelig meget karisma og god energi, hvilket kommer ham til gode i de scener, hvor han skal “spille at han spiller” – for eksempel i de scener, hvor han står foran badeværelsesspejlet og snakker med sig selv, eller når vi ser ham optage sine YouTube-film. Desværre falder han totalt igennem i de scener, hvor han skal spille “ægte” og helt nede på jorden skuespil – uden noget fjol, men bare det rene skuespil. YouTube er tydeligvis hans rette element, ikke skuespillet. Alberts to venner, Ida og Toke, spilles af Laura Kjær (Når Solen Skinner, Holiday) og Marcuz Jess Petersen (Bo i ‘Klovn’-filmene). De er super søde (og stilfulde – Ida/Laura Kjær, jeg må eje din garderobe), men imponerede heller ikke trods deres tidligere skuespilerfaring.
Visuelt
På mange måder er filmen en ligegyldig visuel oplevelse. Og dog skiller den sig ud ved af og til at spille på, hvad jeg vil kalde en ung “YouTube/SoMe-stil”. De scener, der skal forestille små YouTube-videoer i selve filmen, bliver prydet med sjove effekter og emojies. På den måde bliver hele YouTube-universet meget godt integreret i filmens visuelle stil, og selvom jeg synes, at det er super irriterende at kigge på, så må jeg erkende, at det sikkert har et godt tag i den yngre målgruppe.
Musik og lydbillede
Den musik, der bliver spillet, er slet slet ikke mig. Men at det skærer i mine ører er vel egentlig sagen uvedkommende, for alt i alt passer musikken og lydbilledet godt til filmen. Der bliver spillet ret meget af Albert Dyrlunds egen musik, blandt andet ‘Venner for livet’, der faktisk er super sød, og ‘Albert Dans’, en irriterende ørehænger. Begge er sange, der kan findes på hans YouTube-kanal. Dette skaber en fin sammenhæng mellem film-Albert og rigtige Albert, og så er musikken bare super festlig, poppet og moderne. I længden er det dog også lidt irriterende at lytte til.
Billeder: SF STUDIOS