Castlevania sæson 3 - Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright Netflix

Serieanmeldelse: Castlevania sæson 3

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4

I ly af natten til den 5. Marts udgav Netflix meget diskret den nyeste sæson af Castlevania. Det er en sæson, som jeg havde glemt, jeg glædede mig til. Derfor anmelder jeg den her. Vær opmærksom på at, fordi det er den tredje sæson, er det svært at undgå spoilere.

 

Hvad handler den om?

I tredje sæson af Castlevania følger vi en bred vifte af velkendte karakterer efter sejren i anden sæson.

Magikeren Sypha og monsterjægeren Trevor rejser rundt i landet og nedkæmper monstre. En aften ankommer de til byen Lindenfeld. Her opdager de hurtigt, at det lokale kloster, har en skummel agenda.

Samtidig prøver Alucard, Draculas søn, at vænne sig til sin ensomme tilværelse i sit forladte slot. Den tilværelse bliver dog forstyrret, da to vampyrjægere dukker op.

I tredje sæson følger vi også Draculas to håndlangere, Hector og Isaac.

Hector bliver smidt i en fangekælder af vampyren Carmilla. Hende og hendes tre kumpaner har nemlig i sinde, at bruge hans evner til at skabe en hær.

Isaac, som blev transporteret til en ørken i de sidste øjeblikke af sæson 2, kæmper for at vende tilbage til sin kollega Hector. På sin færd bliver han dog mødt med både fremmedhad og gæstfrihed.

 

Castlevania er en seriefortolkning af spilserien af samme navn, der udkom i Japan i 1986.

Netflix-serien er en blanding af horror, fantasy og action, og finder sted i en magisk og mere dyster verson af den mørke middelalder. Tonemæssigt kan den minde om en blanding af animations-serien ’Hellsing’, spilserien ’The Witcher’, og et godt spil Dungeons and Dragons.

 

Kan jeg anbefale den?

Ja, af flere grunde.

Først og fremmest fordi den er underholdende. Dialogen og samspillet mellem karaktererne er forfriskende godt. De rammer en komik, der ikke ødelægger de alvorlige øjeblikke i serien, men derimod fremhæver dem.

Stemmeskuespillet er også på et højt niveau, og det er lige før, at animationen har svært ved at følge med. Stor ros skal specielt gå til Richard Armitage, som lægger stemme til Trevor, og Jessica Brown Findlay, der lægger stemme til vampyren Lenore.

Der er dog enkelte tilfælde af overspil, men det kan være på grund af, hvordan dialogen er skrevet.

 

Castlevania sæson 3 - Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright Netflix

I tredje sæson af Castlevania bliver du taget med på et eventyr, som ikke har for travlt. Sæsonen er ganske interessant, underholdende og dragende. Specielt mysteriet om klosteret i Lindenfeld er velskrevet og holder dig nysgerrig. Actionscenerne er også imponerende og engagerende, for de er ikke bange for at vise blod og indvolde, og lydsiden understøtter brutaliteten.

Animationsstilen træker meget inspiration fra den japanske Anime-stil – selvfølgelig med sit eget twist. Så hvis du ikke er en fan af det, så er det en kamel, du skal sluge. Sceneriet i serien er dog blødende smukt, men står i for skarp kontrast til animationsstilen.

Castlevania sæson 3 - Kan ses på Netflix fra d. 5. Marts.
Kort fortalt
Sæson 3 af Castlevania er et flot og underholdende eventyr, som fortsætter historien om monstre og monsterjægere. Den balancerer den alvorlige kamp mod monstre, med komisk dialog, og sympatiske karakterer.
Samlet bedømmelse
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4