Rues ekstraepisode skilte vandene for Euphoria-fans, hvor nogle synes, at den var genial, og andre synes, at den var kedelig. Nu er vi nået til Jules’ episode, og du kan læse vores bedømmelse her.
Hvad handler den om?
Jules er lige vendt hjem efter, at hun flygtede og efterlod Rue tilbage. Nu er hun i terapi (ordre fra faren), og modvilligt begynder hun mere og mere at åbne op overfor terapeuten. Det bliver til en lang samtale om alt fra identitetskriser, femininitet og ulykkelige forhold.
Vil jeg anbefale den?
Som nævnt til Rues episode, så giver den kun mening, hvis du i forvejen har set alle episoder af ‘Euphoria’. Hvis du har det, så er dette en dejlig smagsprøve på, hvad der venter i næste sæson.
Vi får nemlig opklaret hvad, der skete med Jules efter, at hun løb hjemmefra. Og ikke nok med det, så ser vi de store øjeblikke fra sæson 1 fra Jules’ øjeblik. Man kommer meget mere under huden på hende, end man gør i sæson 1, hvilket er skønt, da hun er min yndlingskarakter.
Episoden tager form af en terapisession, lidt ligesom med Rue, dog har vi her fornøjelsen af at forlade rummet, og se flashbacks og andre scener, der udspiller sig andetsteds. Det får episoden til at gå hurtigere, og giver historien det skub, som mange synes at Rues manglede.
Der bliver talt om lidt af hvert, blandt andet om det, at være transkønnet. Det er spændende at høre det fra Jules, der bliver spillet af transkønnet Hunter Schafer. Derudover er der snak om hendes higen efter kærlighed og accept.
Det mest interessante ved episoden, er de mange flashbacks til Rue og Jules’ forhold. Som altid er ‘Euphoria’ visuel lækker, og deres forhold bliver framet som en episk kærlighedshistorie, der kunne udspille sig på Instagram. Musikken er god, make-uppen og kostumerne sidder lige i skabet og det berømte neonlys bliver brugt flittigt. De har fået en smuk episode på trods af, at den er optaget under Covid-19.