It's Okay to Not Be Okay
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: It’s okay to not be okay

Din bedømmelse1 Stem
5

Hvad handler dem om?

Moon Gang-tae (Kim Soo-hyun) bor sammen med sin storebror, Moon Sang-tae (Oh Jung-se), som er autist. De er forældreløse og et traume fra storebrorens fortid gør, at de to brødre sjældent bor det samme sted i lang tid. Moon Gang-tae arbejder som sygeplejerske på et psykiatrisk hospital, og her møder han børnebogsforfatteren Ko Moon-young (Seo Ye-ji). Hun er selvisk, uhøflig og forstår ikke hvordan man opfører sig i sociale sammenhænge. Hun bliver hurtigt besat af Moon Gang-tae, og de tre menneskers liv bliver flettet ind i hinanden.

It's Okay to Not Be Okay
Copyright: Netflix

Kan jeg anbefale den?

Fra første afsnit bryder jeg mig ikke besynderligt om den kvindelige hovedrolle, Ko Moon-young. Jeg synes heller ikke at den mandlige og kvindlige hovedrolle skal finde sammen – jeg “hepper” ikke på dem. Men overraskende nok slår dette mig ikke ud. Nej faktisk holder det mig fast, for der er noget i det her univers og i disse karakterer som gør mig enormt nysgerrig. Ko Moon-young er alt alt for meget, men også enormt spændende. Og det er også tydeligt at der foregår et eller andet bag Moon Gang-taes yderst venlige og lidt for udtryksløse facade. Når jeg ankommer til slutningen af serien, er jeg endt med at holde enormt meget af dem alle – også den kvindelige hovedrolle, som jeg har lært at forstå. Og pludselig hepper jeg umådelig meget på de to unge mennesker og deres lykke. 

Men det er faktisk ikke forholdet mellem de to som jeg holder mest af. Det er forholdet mellem de to brødre, som indeholder enormt meget dybde. Deres historie rør mig virkelig meget, og deres udvikling er virkelig livsbekræftende. Især storebroen, Sang-Tae, er en hjerteskøn karakter som jeg i høj grad falder for. Man ønsker ham alt det bedste i livet. Skuespilleren bag er Oh Jung-se, og hans præstation er virkelig til at stille sig op og klappe af. Som en der personligt kender en autist, vil jeg bedømme Oh Jung-ses portræt af en autist som virkelig imponerende. Det virker meget ægte, og jeg er faktisk overrasket over at han ikke er autist i virkeligheden. 

‘It’s okay to not be okay’ er en velspillet serie som indeholder både drama, romantik, komik og thriller-elementer. Serien har det meget sjældne element af en slutning som er tilfredstillende. Den efterlader en med en god følelse i kroppen og måske en lille tåre i øjenkrogen.

It's Okay to Not Be Okay - kan ses på Netflix
Kort fortalt
'It’s okay to not be okay' er et karakterdrama med mange lag. Du holder muligvis ikke af alle karaktererne fra første episode, men til slut vil du sidde med tårer i øjnene over at skulle sige farvel.
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse1 Stem
5
More Stories
Silver linings playbook
Filmanmeldelse: Silver Linings Playbook