Jeg både elsker mad og film på et meget højt niveau, og begge ting..." /> 5 lækkersultne film - Filmpuls

favoritter babettes gæstebud

Skrevet den 18 august, 2014 | af Line F. Svare

1

5 lækkersultne film

Jeg både elsker mad og film på et meget højt niveau, og begge ting af god kvalitet skaber en fantastisk symfoni. Det kommer dog ikke til at handle om det bedste mad at spise, imens man ser film, men om film som har fokus på lækkert mad og som får munden til at løbe i vand. Jeg har valgt en top fem af film, som indeholder dejlig mad og som giver frustration over, at man ikke kan få smage og dufte ud af tv-skærmen.

5. Eat, Pray, Love. En kvinde, spillet af Julia Roberts, rejser verden rundt i et forsøg på at finde sig selv. I den første del af filmen besøger hun Italien og spiser sig igennem det fantastiske italienske køkken. ”I’m having a relationship with my pizza”, og den pizza ser SÅ god ud, give me!

eat, pray, love

4. Julie & Julia. Filmen følger to kokke – Den kendte kok Julia Child, som vi ser i starten af hendes karriere og imens hun skriver sin kogebog i omkring 50-60’erne, og Julie Powell som sætter sig for, at lave alle opskrifterne i Julia Childs kogebog (omkring 500 opskrifter) på bare 365 dage.
Maden er himmelsk og behandles med dyb alvor, og man kan ikke undgå at blive sulten, når man er med i køkkenet og ser retterne blive til.
”Every time you taste something that’s delicious beyond imagining and you say, ”What is in this?”, the answer is always going to be, Butter”.

3. Ratatouille. På trods af, at det faktisk er en rotte som laver maden (og her er vi så nok ret glade for, at det er en tegnefilm), så er filmen super lækker at se på, og man ville ønske man kunne smage denne fantastiske ratatouille, som den er opkaldt efter. Filmen foregår i restaurantkøkken-miljøet i Paris, og behandler mad med respekt og stor kærlighed. ‘Ratatouille’ indeholder også en fantastiske scene, hvor en streng og sur madanmelder smager rottens ratatouille og pludselig får følelsen af, at være tilbage til da han var barn. En ret stærk scene, som viser hvad mad kan fremkalde i os.

Ratatouille

2. Babettes Gæstebud. et orgie af lækker og spændende mad. Filmen er centreret omkring denne middag, som franske Babette skaber til et lille selskab. Der kommer den mest fantastiske ret efter den anden ind, serveret på utrolig kunstnerisk vis. Noget som altid irriterer mig, er de utaknemlige gæster, (som trods alt, ikke kan undgå at nyder maden), som aldrig takker Babette, på trods af den fantastiske middag og at hun har brugt alle sine penge på den.

1. Chocolat. Selv titlen er lækker. Dette må være den ultimative lækkersulten-film. En fransk kvinde slår sig ned i en lille fransk by og starter sin egen chokoladebutik. Mængden af chokolade i alle mulige former er umådelig stor, og man kan næsten dufte det igennem skærmen. Og så, sidst med ikke mindst, en Johnny Depp, som også er lige til at spise.

Chocolat

Jeg er sikker på der er en masse andre lækre film, jeg ikke har fået smagt på endnu – hvilken film gør dig mest lækkersulten?

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



One Response to 5 lækkersultne film

  1. Anders Bjerg says:

    Ville anbefale du tjekkede Jon Favreaus ‘Chef’ ud, med bl.a. Robert Downey Jr. Jeg har personligt ikke set den endnu, men den skulle vist være pæn slem at overvære, hvis man er bare en smule sulten. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑