Bourne Identity møder Mission Impossible

Første trailer til ‘Jack Ryan: Shadow Recruit’.

Så har den første trailer til den kommende spionfilm ramt det store internet, og jeg må indrømme det ligner noget man har set før…hmm..

I den nye film er Jack Ryan en tidligere marinesoldat, der arbejder for en succesfuld finansanalytiker i Moskva. Her opdager han dog, at hans arbejdsgiver i hemmelighed har finansieret et terrorangreb mod USA. Kenneth Branagh (“Thor“) instruerer filmen og spiller samtidig filmens russiske skurk, der forsøger at smadre USA’s økonomi ved at gøre dollaren værdiløs.

Udover Pine og Branagh medvirker bl.a. også Kevin Costner og Keira Knightley i filmen.

Filmen rammer de danske biografer den 25. december 2013.