I dag har den norske film 'Den sidste konge' premiere. Nu skal det ..." /> Filmanmeldelse: Den Sidste Konge - Filmpuls

adventure Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Skrevet den 14 juli, 2016 | af Line F. Svare

2

Filmanmeldelse: Den Sidste Konge

I dag har den norske film ‘Den sidste konge’ premiere. Nu skal det ikke lyde forkert, og det er også bare min holdning. Men nøj, nordmændene er normalt altså ikke særlig gode til at lave film. I hvert fald ikke, når det kommer til historiske dramaer. Deres to store stoltheder ’Max Manus’ og ‘Kon Tiki’ (hvordan fanden blev den nomineret til en Oscar?) var et helvede at komme igennem for mig. Og så lige før jeg får for mange sure nordmænd efter mig, så skal det lige nævnes at Joachim Trier laver fantastiske og interessante film. Skal du se noget norsk, så kast dig over ’Oslo 31. August’.
Spørgsmålet er nu, om dagens norske premierefilm, ’Den Sidste Konge’ har ændret noget ved min opfattelse af norske film?

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

Historie

Først et lille referat:
Vi er i Norge, året er 1206. Kongen er netop død og der er nu kamp om hvem der skal have tronen. Kongen har en søn, Håkon Håkonsson som er et 2 årigt barn. Ham vil mange mennesker gerne have fingrene i, og de fleste vil slå ham ihjel – her iblandt den katolske kirke. Birkebeinerne er en oprørsgruppe i Norge, som støtter den nu døde konge. To af mændene (Jakob Oftebro, Kristofer Hivju) fra denne gruppe, skal nu beskytte arvingen og få ham sikkert til tronen.

Først skal det lige understreges, at filmen er meget historisk ukorrekt. Men det er klart et greb som er taget, for at få en interessant fortælling ud af virkeligheden – og det er jo ikke unormalt i filmverden. Lige i dette tilfælde, så har jeg egentlig ikke noget imod det (var jeg norsk havde jeg nok).
De valg de har taget, overordnet plotmæssigt, er der heller ikke noget galt med. Der ligger bestemt en mulighed for masser af spænding og drama.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

De resterende valg har jeg så noget imod. Filmen er ualmindeligt dårligt udført. Det hele er bare generelt af virkelig dårlig kvalitet. Replikkerne er kiksede, manuskriptet og instruktionen er hel væk. Hver gang skuespillerne gør noget, eller handlingen går et sted hen, så sidder man og krymper sig lidt over hvor dårligt det er.

Tonen i filmen er enormt melodramatisk, og det hele er meget teatralsk. Det kan i visse tilfælde måske fungere, men i denne film gør det bare det hele enormt komisk at se på. Jeg er egentlig i tvivl om, det er med vilje det er gjort så komisk. Tonen er ofte som en gammel børnefilm, fx. ‘Krummerne’. Eller som en eventyr-julekalender for større børn. Jeg tror som sådan at ‘Den Sidste Konge’ kunne have været en rigtig fin børnefilm, hvis bare den var lidt mere børnevenligt (man skal være 15 år for at se den). Den er tiltænkt voksne, selvom det nok er svært helt at fange dem med denne mærkelige overdrevne og teatralske tone.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

En anden sammenligning: de iscenesatte dele (rekonstruktioner) der er i dokumentarfilm. Fx. hvis man ser en dokumentar om det gamle Rom, og de skal vise en eller anden begivenhed der fandt sted, og de har fået skuespillere til at genskabe denne begivenhed – her er det hele også meget overdrevet og stort, især fordi der ofte ikke er dialog med. Det beskriver meget godt, hvordan ‘Den Sidste Konge’s udtryk er.

Det betyder dog ikke at alle historiens tråde er tydeliggjorte. Jeg havde ret svært ved at få navne og personer til at hænge sammen. Jeg var undervejs virkelig i tvivl om hvem der var hvem og hvordan tingene præcis hang sammen. Det er ellers ikke fordi det er en avanceret fortælling. Jeg fandt først i aller sidste scene ud af, hvem ”Inge” var, fordi jeg hele tiden troede det var en kvinde når de omtale ham. På den måde er filmen, igen, virkelig dårlig fortalt.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

Og så er der actionscenerne – som foregår på ski. De er lidt i James Bond-stil, på den komiske måde. James Bond fra 80’erne måske. Karaktererne står generelt enormt meget på ski, og bliver forfulgt på ski. De “onde” der følger efter, er selvfølgelig meget dårligere til at stå på ski end “de gode”, og falder på steder hvor “de gode” ikke gør. Der var godt nok ikke nogen, som kørte ind i et træ, men det havde ikke overrasket mig. Nå ja, og så er dem som står på ski ofte hurtigere end dem som ridder på hest…
Størstedelen af filmen foregår faktisk på ski – Tror måske man skal være norsk, for at tage så meget ski seriøst.

Apropos filmens “onde”, så har jeg svært ved at se filmens “hovedskurk” som en modstand. Han virker ikke farlig, han virker faktisk som en meget flink fyr. Selvfølgelig truer han sin bror med en kniv og sætter ham i fængsel, får kongen slået ihjel og er lidt voldelig. Men der er bare noget, som aldrig får ham til at virke truende. Måske især fordi man aldrig får hans egentlig motiv præsenteret. Jeg kan ikke lade være med at synes han virker som en flink fyr, og jeg ønsker egentlig ikke at han taber. Det er et generelt problem med filmen – jeg har ikke nogen stærk følelse af at ville holde med Birkebeinerne (de gode). Selvfølgelig vil jeg ikke have at babyen dør, det jo ret lige til. Men jeg forstår ikke helt hvorfor det er så vigtigt at lige han skal være konge, hvorfor kan ham den flinke ”onde” fyr ikke bare være det? Der er dog ingen tvivl om hvem filmen mener vi skal synes er de gode og de onde – men jeg har svært ved helt at acceptere dens alt for lidt nuancerede opdeling.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

Skuespil

Skuespillet er forfærdeligt, altså virkelig virkelig ikke godt. Ja, det rigtigt, du hører mig sige at Jakob Oftebro spiller dårligt.
Skuespillet er vildt teatralsk og overdrevet, det er komisk at se på og det gør helt ondt inde i, at skuespillerne bliver udsat for den her film. For det er ikke skuespillernes skyld, det er instruktionen. ‘Den sidste konge’ har nogle virkelig dygtige skuespillere: Jakob Oftebro, Kristofer Hivju (ham fra Game of Thrones), Nikolaj Lie Kaas, Søren Pilmark og Pål Sverre Hagen (Flaskepost fra P). Men de spiller alle hæsligt. Jeg fatter virkelig ikke hvordan danskerne har holdt til at skulle igennem den form for instruktion (nordmændene er vel vant til det).
Nikolaj Lie Kaas’ ansigt er i en komisk overdreven citron-sur grimasse hele filmen igennem. Det er enormt svært at tage seriøst. Søren Pilmark er en biskop som holder hoved højt og taler med en så voldsom og overdreven autoritet, som citerede han Shakespeare – bortset fra at ordene ikke er særlig elegante.
Det hele virker lidt som et skoleteater. Jeg kan se den norske instruktør (Nils Gaup) for mig, stå og sige til skuespillerne “Jeg vil have mere! Gør det endnu større! Det her er Norges stolte historie. Vi er nordmænd. Vis mig storheden!”. Han burde instruere Shakespeare.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

Visuelt

Filmens melodramatiske og teatralske tone fortsætter i klipningen. Der er flere gange slow-motion billeder, som jeg synes bliver misbrugt groft.
Filmen er generelt ikke særlig godt klippet sammen, hvilket er med til at skabe den forvirring jeg har snakket om før. Starten er lige på og hård, uden man får nogle eller noget præsenteret og der klippes enormt hurtigt imellem scenerne, som er alt for korte. Dette betyder også at filmen ikke får en ordentlig dybde eller giver publikum lov til at komme ordentligt ind i situationerne. Men de scener de så vælger at gøre lange, er alle sammen Jakob Oftebro som leger med børn. Og hey, jeg skal da ikke til at klage over Jakob Oftebro med en baby, men det er altså lidt uinteressant at se en karakter, som vi slet ikke kender, lege med en baby i to fulde minutter – lad os lige kommer videre seriøst.
Naturen er flot, bjergene og sneen – der er jo smukt i Norge. Men filmen er ikke specielt flot eller interessant filmet.

Den sidste konge. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Ian Brodie

Musik og lydbillede

Musikken var ved at drive mig til vanvid. Men nu kan jeg da konkludere, at filmen i hvert fald har en gennemgående stil, for musikken er også enormt teatralsk og dramatisk. Det er det helt store orkester de har med, og de stopper aldrig!
Musikken har helt klart haft sin del i, at filmen får denne overdrevne tone – som gør det hele meget komisk. Musikken er simpelthen bare alt alt for meget.

Filmanmeldelse: Den Sidste Konge Line F. Svare

'Den Sidste Konge' - premiere d. 14. juli 2016

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Filmen er på alle leder og kanter enormt teatralsk og melodramatisk, men ikke på den balancerede måde. Det ender i et komisk udtryk som er enormt svært at tage seriøst, men nok ville passe fint ind i en børnejulekalender. De dygtige skuespillere er blevet degraderet til skoleteater-talenter og er udsat for en forfærdelig instruktion, som heller ikke har det godt med det kvalitetsløse manuskript. Dette er ikke noget nyt i norske film, og det er fair nok at det er hvad nordmændene vil se. Men hvorfor denne film har premiere i Danmark, undrer jeg mig stærkt over.

1.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et dragende plot eller karakterer som gør mig nysgerrig. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



2 Responses to Filmanmeldelse: Den Sidste Konge

  1. Ebbe Olesen says:

    Jeg har sjældent læst så dårlig en anmeldelse, der alene er selvcentreret og optaget af egen person og egen ego. Som tilskuer er man som jeg mere interesseret i en mere neutral og fagligt baseret vurdering

  2. Victor says:

    Det er vel ret beset ikke filmens skyld, at du ikke opfanger den døende konges ordre om, at få fat i “Inge Bårdsson”, hvorefter en ny karakter dukker op et øjeblik senere (mener sågar han tiltaler ham Inge).
    Desuden kører de ikke hurtigere på ski end folkene til hest, hvorfor de netop er nødt til at forlade “sporet” og gå gennem skoven på ski, hvor sneen er for dyb til hestene kan følge med.
    Filmen kunne sagtens have mere dybde og grundigere introduktion/fortælling, men fandme en useriøs anmeldelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑