drama

Skrevet den 23 august, 2018 | af Line Petterson

1

Filmanmeldelse: ’Papillon’

Med sine detaljerede beskrivelser af et af verdens frygteligste fængsler og største flugtforsøg nogensinde, har Henri Charriéres bestseller roman, med tiden udviklet sig til en klassiker indenfor fængselslitteraturen. Producer Joey McFarland (‘The Wolf of Wall Street’) har været fascineret af historien siden han var barn og har altid drømt om at skabe en ny version af filmen fra 1973. I samarbejde med blandt andet den danske instruktør Michael Noer (’R’ og ’Nordvest’) og de to hovedroller spillet af Charlie Hunnam (’Sons of Anarchy’) og Rami Malek (’Mr. Robot’), har McFarland forsøgt i langt højere grad at brede historien om Papillons livshistorie ud, noget jeg faktisk synes han er lykkedes ok med, trods min skepsis for genindspilninger.

Historie

Året er 1931 i det glamourøse Paris, pengeskabs-tyven Henri ’Papillon’ Charriére (Hunnam) stjæler for en formue diamanter for den lokale gangster Castili og da Castili opdager dette, får han Papillon dømt for et af sine egne mord, hvilket for Papillon kommer til at betyde livsvarigt straffearbejde i helvedes forgård – Fransk Guyana. Under sørejsen til det fjerne sydamerikanske fængsel møder Papillon falskmøntneren, Louis Dega (Malek). De to indgår en aftale om at Papillon vil beskytte Degas liv, til gengæld for at han finansierer Papillons flugtplaner. De to kaster sig ud i den ultimative alt eller intet plan for friheden, eller døden i forsøget…

Som tidligere nævnt har jeg en anelse svært ved genindspilninger, det kan lykkes, men der er langt mellem snapsene. Kender og elsker man ’Papillon’ filmen fra 1973, så kan det helt naturligt være svært at omstille sig til denne nye udgave, og det er ikke blot fordi der er lavet helt nyt manus med en hel del ændringer, de holder faktisk, det er også fordi både Steve McQueen og Dustin Hoffman skal erstattes af nye skuespillere og det er altså en svær nød at knække! I virkeligheden er jeg nok bare farvet af den gamle ’Papillon’ med to meget velspillende mænd i hovedrollerne, især Hoffman brændte sig ind på min nethinde allerede første gang jeg så filmen, og derfor var det svært for mig at acceptere denne nye hollywood-action udgave.

Historien er dog som vi kender den fra 1973 filmen og den fungerer! Selv er jeg meget fascineret af true crime genren og denne historie er ingen undtagelse, den er både spændende, frygtelig, ulykkelig, voldsom, dragende… ja, som de fleste adventure film nu ofte er det, MEN, på trods af dette så krøb filmen alligevel ikke heeeelt ind under huden på mig, stemningen var lidt off og jeg blev aldrig rigtig rørt. McFarland har ellers sørget for et nøje udvalgt og stærkt hold til at bære filmen hjem, men nogle gange så er den der bare ikke og det skyldes muligvis flere forskellige komponenter der i sidste ende hiver helheden ned.

Papillon, Charlie Hunnam, Rami Malek: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Red Granite Pictures

Skuespil

Skuespillet er egentligt fint, men det er ikke prangende eller mindeværdigt (…måske lige pånær Malek, men det kommer jeg tilbage til), dette på trods af en historie som ellers virkelig tilbyder sine skuespillere noget at arbejde med. I hovedrollen som Papillon er Hunnam som altid fuldstændigt typecastet til rollen som alfahan, en rolle han, hvis du spørger mig, har siddet fast i siden ’Sons of Anarchy’. Han gør det som sædvanligt fint og er god til at benytte sin veldrejede fysik i sit spil, men det er så også det, for igen er det faktisk bare Jax (fra ‘Sons of Anarchy’), med små justeringer, vi som tilskuere præsenteres for! Hunnams udgave af Papillon er en del vredere (på verden) og mere agressiv end den fortolkning vi kender fra McQueen, ikke at der som sådan er noget galt med det, men vreden projiceres mest i retningen af udefrakommende faktorer som Hunnams Papillon reagerer på og kredser omkring. Dette gør desværre at Hunnam ikke helt formår at omfavne sin karakters dybe psykologiske lag ordentligt, vi får faktisk kun lige lov til at kratte i overfladen, og derfor kommer Papillon til at virke en anelse flad. Jeg mangler niveau, inderlighed og udvikling i Hunnams spil, jeg tror faktisk at han har brug for at prøve noget nyt!?

Til at træde i Hoffmans store fodspor, har vi glæden af Malek som Dega. Og ja, jeg siger glæden af, for nøj, han er god! Malek spiller rollen som Dega så finurligt og er virkelig interessant at kigge på. Med sin sorte humor og en dyb og indviklet karakter psykologi, får han oparbejdet en virkelig spændende og utilregnelig karakter, som gennemgår en vild og rørende udvikling. Hunnams niveau hæves i scenerne med Malek, men det er klart Malek der lykkes med at skabe den mest interessante karakter. Malek formår nemlig at opretholde en enorm indre spænding og integritet gennem sin karakters udvikling, han er en flot efterfølger til Hoffman! Ham glæder jeg mig virkelig til at se mere til på det store lærred i fremtiden!

Sidst men ikke mindst, så har Noers trofaste følgesvend Roland Møller også en lille birolle i filmen. Som fangen Celier, der hjælper Papillon med at flygte fra fængslet, fungerer Møller som han plejer fint og ubehageligt i rollen som den aggressive kriminelle. Det er heller ikke fordi der er så meget guf på rollen i sig selv og derfor virker det også lidt som noget vi har set fra Møllers hånd før.

Papillon, Rami Malek: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Red Granite Pictures

Visuelt

Filmens visuelle side har produktionsdesigneren Tom Meyer stået for. Forud for sit arbejde på filmen, studerede Meyer en del af det arkivmateriale der stadig findes, fra dengang fængslet på Fransk Guyana stadig eksisterede. Det var vigtigt for Meyer at opretholde en historisk akkuratesse og det kan man sagtens se på kulisserne, der er virkelig gjort meget ud af dem!

Dog er der også bare det lille men at baggrunden ofte ligner en kulisse, hvilket til tider giver filmen et lidt opstillet udtryk. Dette både i starten af filmen, hvor vi befinder os i Paris, men det gælder også idet vi senere befinder os i fængslet på Fransk Guyana og det forstyrrer simpelthen min indlevelse og mit forhold til både historien og karaktererne. Der er sådan lidt en Hollywood finish over det hele og det kan bare godt skære lidt i øjnene, særligt med henblik på at historien er en sand fortælling. ’Papillon’ er ellers smukt filmet og der hvor den virkelig henter point hjem på det visuelle, er i de storslåede naturscener som vi ofte præsenteres for i forbindelse med Papillons flugtforsøg.

'Papillon', Charlie Hunnam: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Red Granite Pictures

Musik og lydbillede

Den originale score er produceret af David Buckley og den er både fin og delikat, og så formår den at spidse til i de action fyldte øjeblikke. Samtidig er det dog heller ikke en score som sådan udfordrer handlingen, den ligger blot og vugger i baggrunden.

Lydbilledet står ligesom så meget andet, i skarp kontrast til hvordan filmen fra 1973 blev produceret. Her var mange af scenerne uden underlægningsmusik og det gør altså noget helt særligt når billeder, skuespil og kulisser, bare ind imellem, får lov at udvikle sig og leve i “stilheden”. Det er ofte når man genser nogle af de gode gamle film, at man indser hvor meget filmmusikken fylder i dag og hvor stor fokus der er på at publikum skal underholdes og ledes emotionelle steder hen, netop gennem underlægningsmusikken.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: ’Papillon’ Line Petterson

Papillon - premiere den 23. august 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Papillon’ er en fin genindspilning af filmen fra 1973, allermest er det blot den sande historie der skinner igennem, for den fungerer simpelthen så godt på biograflærredet! Dog er der flere faktorer der undervejs kommer lidt i vejen for at man som tilskuer bliver fuldstændig opslugt, oplevelsen er nemlig ikke helstøbt og det går ud over filmen som helhed. MEN, du skal næsten smutte ind og se den alligevel, hvis ikke for adventure elementet, så blot for at se hvordan Rami Malek stjæler showet med sit smukke portræt af karakteren Louis Dega!

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

Når jeg ser film, lægger jeg stor vægt på det skuespiltekniske, men det er også vigtigt med et godt plot og at filmens delkomponenter går op i en højere enhed. Jeg er til visuelt flotte film som 'Interstellar' og elsker Quentin Tarantinos filmunivers.



One Response to Filmanmeldelse: ’Papillon’

  1. Line F. Svare says:

    Rami Malek 😍😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑