dvd / blu-ray sådan træner du din drage

Skrevet den 4 august, 2014 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: Sådan træner du din drage

Sofa-faktor
’Sådan træner du din drage’ har lige fået sig en efterfølger, som stadig kan ses i biografen og som jeg KLART vil anbefale man tager ind og ser. Men før du gør, så tag lige og se den første film på DVD og flad ud på sofaen. Gode tegnefilm fungerer altid godt til en off-dag.

’Sådan træner du din drage’  handler om et vikingsamfund, som plages af drager som de kæmper imod. Hikke, som er søn af høvdingen, men måske ikke se stor og stærk som sin far, føler virkelig at han skal bevise noget og det gør man ved at slå et drage ihjel. En dag skyder han en drage ned, men når han senere finder dragen, kan han ikke få sig selv til at slå den ihjel. Her starter et fantastisk unikt og utrolig rørende venskab mellem Hikke og dragen Tandløs.
’Sådan træner du din drage’ er en af de bedste tegnefilm, som er lavet i vores årtusinde, og er bestemt noget for hver en alder. Filmen holder ikke tilbage for at være børnevenlig, men er meget naturlig (okay, ved godt der er drager med). Børnene går rundt med økser og sværd, bliver sat direkte op mod dragerne og vold er ikke noget man lægger skjul på. Det er fantastisk befriende og meget anderledes fra mange andre tegnefilm, især Disney.
Fortællingen er fantastisk og meget rørende og karakterne er geniale og fyldt med fede replikker.

’Sådan Træner du Din Drage’ er en film som kan genses mange gange, og selvom det altid er fedest at se film på det store lærred, så giver den lige så meget derhjemme i stuen. Den er fed at slappe af tid, da man ikke behøver bruge hovedet alt for meget og bestemt også en film som er fed at hygge til med vennerne, hvor man undervejs kan kommentere og grine sammen.

Ekstra materiale
Der er masser af ekstramateriale til filmen, mest det sædvanlige. Vi hører om skuespillerene som lægger stemmer til karakterne – i original versionen. Hvordan de har lavet selve filmen, hvilke tanker der var bag animationen og effekterne, ren teknisk og kunstnerisk.
Men der er også en rigtig fin kortfilm ’Legenden om dragen Bensnapper’, som bestemt er værd at set.
Så er der mærkelige spil-agtige dele, som jeg aldrig helt fandt ud af hvad gik ud på. Man kan også tage en quiz og finde ud af hvilken slags viking man er, du kan også lære at tegne Tandløs, og se slettede scener.
Så ekstramateriale mangler der ikke noget af.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Sådan træner du din drage Line F. Svare

'Sådan træner du din drage' - DVD/Blu-ray udgivelse 2. november 2010

Sofa-faktor
Ekstra materiale

Kort fortalt: 'Sådan Træner Du Din Drage' er en fantastisk animationsfilm, som er værd at se igen og igen. Den er god til at slappe af til på sofaen, og hvis man er endnu mere nysgerrig kan man bruge lidt tid på de mange valgmuligheder der er for ekstra materiale.

5


User Rating: 7 (1 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑