sci-fi The Maze Runner

Skrevet den 18 september, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Filmanmeldelse: The Maze Runner

‘The Maze Runner’ er filmselskabernes seneste forsøg på at omsætte en meget populær ungdomsroman til det store lærred. ‘The Maze Runner’ er en dystopisk, science-fiction actionfilm, der nok ikke undgår sammenligningerne med dens forgængere inden for ungdomsgenren ‘The Hunger Games’, ‘Divergent’ og ‘Ender’s Game’. Men hvordan klarer ‘The Maze Runner’ sig så, nu hvor den endelig har fået premiere?

Historie

Hvad ville du gøre, hvis du en dag vågner uden at kunne huske hvem du er, eller hvor du kommer fra? Det er det, der venter Thomas, da han vågner i et bur. Over ham står en flok drenge, der byder ham velkommen og sætter ham ind i tingenes gang i den fredfyldte Lysning, som er en stor eng, der ligger i midten af en labyrint.
Drengene har indordnet sig i deres eget lille samfund med hver deres rolle (og de har været en smule heldigere end drengene fra Fluernes Herre). Ingen af beboerne ved dog hvorfor eller hvordan de er havnet i Lysningen. De ved blot, at der kommer en ny dreng hver måned med forsyninger og at man ikke skal gå ind i labyrinten efter mørket sænker sig, for der går stafferne rundt – biomekaniske edderkopper med en skorpionhale der efterlader dens ofre i en form for rabies tilstand.
Men alt ændrer sig efter Thomas’ ankomst for han vil ikke stille sig tilfreds med bare at lade tingene være som de er. Han vil have svar, og det er ikke alle, der er lige glade for det. Samtidig døjer Thomas med flashbacks, der måske kan være nøglen til det hele.

The Maze Runner - Thomas

Instruktør Wes Ball kommer fra visuel effekt verdenen og der er takket være hans kortfilm ‘Ruin, at han har fået jobbet i instruktørstolen for ’The Maze Runner. Det er hans første spillefilm, og han slipper godt afsted med at bringe liv i manuskriptet. Jeg ser frem til at se, hvad han ellers kan finde på, når han er færdig med trilogien.

For en, der ikke har læst bøgerne, så er det et fint mysterium, der udspiller sig løbende i filmen – i hvert fald i starten. Vi bliver kastet ind i handlingen, så vi er lige så forvirrede som Thomas (medmindre du selvfølgelig har læst bogen), og vi lærer om de andre drenge og Lysningen i takt med ham. Filmen er lidt langsom om at komme i gang, da der bliver bruger meget tid på at etablere livet i Lysningen. Det er først, da vi kommer ind i labyrinten, at tingene begynder at tage fart. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at vi var kommet derind lidt tidligere, så det ikke altsammen var blevet action – action – action lige i fjæset på en. ‘The Maze Runner’ er helt klart mere handlingsdrevet end karakterdrevet, hvilket er okay, men det betyder desværre også, at når de løber rundt i labyrinten, er man ikke særlig investeret i hvem af drengene, der overlever løbeturen.

The Maze Runner - ind i labyrinten

Dem der sammenligner filmen med Lost er ikke helt ved siden af, men her snakker vi på både godt og ondt. Hver gang vi lærer noget nyt, dukker der flere spørgsmål op, hvilket sørger for at det hele tiden er spændende og interessant. Men filmen er også en del af en trilogi, og det ”lider” slutningen under. Det mystiske og spændende falder til jorden, og der er ikke rigtig nogen afslutning eller svar på spørgsmål i den første film. Jeg håber, at der kommer en bedre afslutning, når vi er nået til vejs ende i trilogien for potentialet er der. Indtil videre vil jeg tage ned på biblioteket og få fat i bøgerne, så jeg kan se, hvor meget der er undladt, og om bogen gør et bedre stykke arbejde med at give karaktererne en personlighed og ikke blot en rolle.

Skuespil

Alle skuespillere har den hæmsko, at deres karakterer ikke rigtig har nogen fortid og derfor mangler de dybde, som kunne have sat skuespillerevnerne på prøve. Men de kan da løbe, så yay?
Den eneste grund til at heppe på nogen baseres derfor på udstråling og likeability faktor, og derfor skal casting holdet også lige have et hep hep med herfra for det interessante unge hold af skuespillere, de har fået samlet.

The Maze Runner - holdet

Dylan O’Brien (Teen Wolf) er hovedperson, der skal bære filmen, og han gør et hæderligt stykke arbejde som den proaktive Thomas, men det er især Will Poulter (We’re The Millers), der leverer en god præstation, som antagonisten, der er bange for at forlade den trygge lysning. Andre nævnværdige skuespillere er Aml Ameen (The Butler), Ki Hong Lee (The Nine Lives of Chloe King) og så er der også et glædelig gensyn med Thomas Brodie-Sangster (Game of Thones, Love Actually). Eneste minus må være Kaya Scodelario (Skins), som mest af alt ligner en lidt mere munter, men så også kun lidt, udgave af Kristen Stewart. Hun føles mere som en indsat tankestreg, og hun kunne lige så godt være undladt.

Bonusinfo: Blake Cooper, som spiller Chuck, fik rollen ved at ustandseligt at tweete Wes Ball om at komme til en audition. Så hvis du har en skuespiller gemt i maven, så er det bare med at komme på twitter.

Visuelt

Ball har en baggrund inden for visual effects og animationer, hvilket kommer ham til gode, når Thomas og de andre løbere jagtes gennem Labyrinten. Ball har sammen med filmfotografen Enrique Chediak og produktion designer Marc Fiscihella gjort et flot stykke arbejde med at skabe et lille univers med den trygge Lysning og den foranderlige Labyrint, der kan sætte skræk og rædsel i kroppen for enhver med klaustrofobi med dens smækkende døre, der lukker ens udvej og de lange koridorer, der bliver snævrere og snævrere. Jeg ville ønske, vi kunne have brugt mere tid inde i labyrinten og sammen med de biomekaniske straffere.

The Maze Runner - labyrinten

Musik og lyd 

Wes Ball valgte John Paesano, da han gerne ville have et livligt instrumentalorkester, der kunne skaber en musikalsk score til at underbygge spændingen og action i filmen. Og det må siges at være opnået. Filmens score har den klassiske filmscore med naturlige trygge toner som Lysningen, men det bliver blandet med mere mørke og mekaniske toner som Labyrinten. Lydeffekterne skal nok få dig til at grue sammen med drengene, når de buldrer derudaf.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Maze Runner Karen Sandal Fothergill

The Maze Runner - premiere d. 18. september

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'The Maze Runner' kan løbe i mål takket være mysterier og action, der holder spænding i filmen. Karakterdybe skal du dog se langt efter, og selve handlingen kan endnu ikke stå for sig selv. Det er lidt ærgerligt, da filmens præmis ellers har meget potentiale. Vi må se, hvad 2eren kan byde på.

3.3


User Rating: 6.3 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑