western

Skrevet den 21 maj, 2014 | af David Lohmann

0

Filmanmeldelse: The Salvation

Hvem havde troet at Danmark kunne lave en western? Er det ikke bare en frikadelle western af værste skuffe, med bløde værdier, trævindmøller i baghaven og product placement i form af Tuborg? Jokesne har været mange omkring Kristian Levrings western, men for satan hvor han mestre genren og  i den grad evner han at fortælle en god historie.

The Salvation Læs anmeldelsen

Historie

I 1870´ernes USA blandt nybyggere og lovløse. Den danske immigrant Jon (Mads Mikkelsen) har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse. I ren afmagt og endnu mere sorg, slår Jon gerningsmanden ihjel. Men hævnens sødme er kortvarig, da brutale kræfter bliver sluppet løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Oberst Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at ramme morderen til sin bror.

Historien er en genrebevidst en af slagsen og karaktererne er så hårdt trukket op, at man ikke behøver at kunne se farver for, at vide hvem der er ’the good guy’ og ’the bad guy’. Instruktør: Kristian Levring sender små hilsner til ’Manden der skød Liberty Valence’, og til Sergio Leone, hvor skurken Delarue (Jeffrey Dean Morgan) ligner Henry Fonda i ’Once Upon a Time in the West’ til forveksling.

Yderligere kaster Levring håndtegn til Clint Eastwood i ’The Unforgiven’, med en ditto meget stille Mads Mikkelsen. Ret beset er hele filmen en stor hyldest til westerngenren, og selvom man måske ikke har set disse klassikere, så bliver man suget ind i filmens univers inden for de allerførste minutter. Filmen udmærker sig ved en intens stemning, musik i verdensklasse og en kameraføring der spiller med med musklerne i form af flotte nærbilleder og panoreringer over landskabet. Slutningen sender desuden signaler i retning af: ’There Will Be Blood’.

Læs anmeldelsen af The Salvation

Skuespil

Mads Mikkelsen spiller blændende og dejligt underspillet, som den stoisk rolige gunslinger, med intet at tabe. Man fornemmer hans smerte, igennem hans kroppositur og naturligvis alle de tæsk som hans karakter bliver udsat for. Han bløder nærmest hele tiden.

Eva Green blænder i en rolle med ingen dialog, og hendes isnende øjne fortæller alt om hadet til både mændene omkring sig og den lille flække, hun er havnet i. Levring kan dog ikke undgå fristelsen ved at dvæle ved den, fra naturens hånd så, overdådigt udrustede barm hun render rundt med. Igen et lille nik til de gamle klassikere.

Jeffrey Dean Morgan bringer et højt niveau af frygtindgydende trusler og pudsig sort humor på skærmen, som den onde cowboy: Delarue, der holder byen som gidsel. En vaskeægte klassisk skurk med sort hat – naturligvis. Mest bizart er det dog at Eric Cantona får en så stor kredit, da han bare er en vred håndlanger, der grynter og ellers er en kuriositet blandt et stjernespækket cast.

Mads Mikkelsen spiller overfor Mikael Persbrandt, som hans bror, og for en gang skyld viser han ikke smerte, men indestængt vrede og overtager heller ikke alle scenerne. Faktisk sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg godt gad se de to i samme film igen.

Filmanmeldes af The Salvation

Visuelt

Med mere end 900 CGI renderede billeder og på ingen måde optaget i Guds eget land, men nærmere i Afrika, giver et super realistisk billede af en støvet flække et sted i USA. Det støvede og beskidte filter passer naturligvis til genren, men man kan også ane det blege skær, som trækker tråde tilbage til vore breddegraders lidt kolde krimifilm hvor dette skær også optræder.

The Salvation filmanmeldelse

Musik og lydbillede

Kasper Windings score har en smag og følelse af sine egen, men der er dybe og fjerne ekkoer af Ennio Morricone som scoren er en hyldest til. Hr. Winding formår at skabe en intens stemning i musikken som passer perfekt rent genremæssigt og den klimprende lydside emmer af de gamle klassikere.

 

Bonus info: Ingen af karaktererne spiser på noget tidspunkt under filmen.

Dette er om muligt den bedste western i mange år. Skuespillet er blændende, historien er passende og ikke alt for let fordøjelig samt musikkens intensitet, gør alt dette til et sublimt dansk bidrag til en ellers død genre.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Salvation David Lohmann

The Salvation, premiere d. 22. maj 2014

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Dette er om muligt den bedste western i mange år. Skuespillet er blændende, historien er godt fortalt, samt musikkens intensitet, gør alt dette til et sublimt dansk bidrag til en ellers død genre.

4.8


Tags: , , , , ,


Om skribenten

Alt hvad Christopher Nolan rører ved, er sublimt og mener at Tom Hardy er det største talent siden Leonardo DiCaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑